Er du enig?
Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.
Knap har vi fordøjet Nikolaj Hübbes gudedans med Den Kgl. Ballet i Grønnegården, før den næste danske stjernedanser fra udlandet springer ind på scenen og skaber magi under åben himmel i Politigården på Copenhagen Summerdance.
Årvågen som et dyr og med instinktiv sanselighed fylder Johan Kobborg helt alene scenen i Tim Rushtons version af »Laprès-midi dun faune«. Man føler næsten, at den lidenskabeligt vejrende danske faun, der er på gæstevisit fra London, indsnuser hele luftrummet over sig i Politigården i denne solo, som lederen af Dansk Danseteater koreograferede på bestilling fra Johan Kobborg sidste år.
Med en narcissistisk nysgerrighed iagttager faunen sine arme, der begynder at bølge af liv til Debussys strømmende toner. Og hvilke strakte fødder denne faun har, der sensuelt lægger sig på gulvet, inden kroppen får lov at folde sig ud i spring og vinde mere og mere frihed i rummet. Jo, det er en stjernestund og højdepunktet på Copenhagen Summerdances flotte, varierede program, når Johan Kobborg med intensitet og nærvær er på scenen i Tim Rushtons fine og smukt belyste koreografi.
Som arrangør af Copenhagen Summerdance åbner Dansk Danseteater selvfølgelig programmet. Ikke en eneste dansk danser er der nu tilbage blandt kompagniets ti medlemmer. I åbningsværket »Bach Suites« præsenterer Tim Rushton sæsonens seks nyansatte dansere, som i hans dejlige, legende nye kreation med seje stræk, sjove klap og pudsige ryk i kroppen til Bachs guitarmusik får lejlighed til at vise både personlighed og teknisk snilde. Et humoristisk og interessant lille værk, hvor Michael Kviums billedunivers synes at have givet god inspiration.
Uddraget af Tim Rushtons »Graffiti« fra 2004 med alle ti dansere dynamisk på scenen til William Burroughs saftige beatlyrik »Spare Ass Annie« gør sig rigtig godt i Politigården. Mindre stærkt står uddraget fra Rushtons »Animal Park« fra 2006, hvor fortællingen mister lidt kontur, mens det stadigvæk er en fryd at se danserne folde sig ud med råstyrke i den både desperate og drømmende dans.
Drømme-kernen
Drømme er også kernen i svenske Marie Brolin-Tanis trio »To dream«, som får urpremiere på Takkelloftet til november, og som vi nu får en smagsprøve fra i Politigården. Den dejlige sydafrikanske danser Melody Putu fra Skånes Dansteater, der er opvokset i Soweto under apartheid, er både inspirationskilde til og hovedperson i koreografien. Eftertænksomt og vagtsomt danser han duo med Maxim-Jo Beck McGosh krydret med afroinspirerede trin, inden han med frihedens luft under vingerne tør favne kærligheden i duo med den hvide kvinde, Sóthy Virág. Vi vil glæde os til at se »To dream« i sin helhed.
Det norske kompagni Carte Blanche er stærkt tilbage på Copenhagen Summerdance med Ingun Bjørnsgaards splinternye værk »This night of no moon«, der har taget titel fra musikken af den danske komponist Bent Sørensen.
I et fascinerende og ganske særegent bevægelsessprog med bl.a. knækkede linjer, vrik i hofterne og adrætte kolbøtter har Bjørnsgaard til Sørensens delikate kammermusik koreograferet en kvartet om længslen efter tosomhed i en henholdsvis ømt drillende og uroligt kæmpende pas de deux.
Det er et flot niveau, som Copenhagen Summerdance nu for fjerde år holder i Politigården med et interessant og varieret program.
Copenhagen Summerdance:
»Bach Suites«. Koreografi: Tim Rushton. Musik: J.S. Bach.
»To dream«. Koreografi: Marie Brolin-Tani. Lydcollage: Henrik Munch.
»Graffiti«. Koreografi Tim Rushton. Musik: William Burroughs.
»This night of no moon«. Koreografi: Ingun Bjørnsgaard. Musik: Bent Sørensen.
»Laprés-midi du faune«. Koreografi Tim Rushton. Musik: Debussy.
»Animal Park«. Koreografi Tim Rushton. Musik: Biosohere.
Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.
Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.
