Det er triste dage for dansk cirkus.
I årevis har mindst otte cirkus turneret riget rundt: Arena, Benneweis, Baldoni, Arli, Dannebrog, Mascot, Krone og Nemo. I år er der kun seks.
I fjor meddelte landets ældste og næststørste cirkus, det hæderkronede Benneweis, at man efter en række økonomisk hårde år sætter forestillingerne på pause. Og så sent som onsdag blev Danmarks tredjestørste cirkus, Dannebrog, erklæret konkurs efter flere års underskud. Landspremieren skulle have fundet sted allerede næste fredag i Odense.
Det vidner stærkt om, at den traditionsrige komik og akrobatik under teltduge har trange kår i en nutid, der vælter sig i underholdningstilbud. Ikke mindst på vores håndholdte skærme.
Men det fortæller også, at dansk cirkus må oppe sig, hvis det vil stå distancen og fortsat være i stand til at lokke folket op af hjørnesofaerne og ud på græsmarkerne.
Man kan diskutere, om nationens største cirkus, Arena, har fundet den magiske formel. Men Berdino-cirkusfamilien gør i hvert fald forsøget med en række fornyelser, hvoraf den største i virkeligheden er, at dynastiets konge, cirkusdirektør Benny Berdino, har overladt rollen som sprechstallmeister til sit barnebarn, Patrick Berdino.
Med sin energiske og begejstrede udstråling skaber den unge Berdino en forandring, der synes at falde i den yngre del af publikums smag. Men at han undervejs skal akkompagneres af en flok showdansere fra TV 2s »Vild med dans« kan vist kun forklares med, at Arena gør et halvdesperat forsøg på at lukrere på en af fjernsynets store publikumsmagneter. For cirkus har det ikke meget at gøre med.
Heldigvis har Arena ikke glemt de gamle og stolte traditioner, og det er en fornøjelse at gense den utroligt træfsikre husklovn Jimmy Folco, der var savnet under teltdugen i fjor. Hans muntre spas med publikum er alle pengene værd.
Man snydes heller ikke for et mindre Noas Ark af dyr – elegante heste, charmerende søløver, kåde kameler samt tre veldresserede afrikanske elefanter. Dog kan man diskutere, om tiden efterhånden er ved at rinde ud for de kloge og stolte kæmpedyr i maneger på dansk grund.
Lynende hurtig jonglør
Men det centrale er stadig akrobatikken, og her er der i hvert fald to sølvkorn og et enkelt guldkorn.
I førstnævnte gruppe finder man den erfarne tjekkiske balancemester Paulo Kaiser, der udløste både kuldegysen og klapsalver – ikke mindst da han balancerende på et bræt på en cylinder slog en baglæns saltomortale til et identisk bræt på en anden cylinder lige bagved. Men først i andet forsøg.
I samme kategori kommer de tre ufatteligt elastiske og bomstærke ukrainske piger på henholdsvis 11, 12 og 13 år i Trio Creation. På spinkle håndstande er de i stand til at vende og dreje sig i de mest bizarre og alligevel yndefulde stillinger. Hver især på én hånd.
Men prikken over cirkus-i’et var nu alligevel den tjekkiske jonglør Mario Berousek. Sjældent, hvis nogensinde, har man set en mere sikker og frem for alt lynende hurtig jonglør. Keglerne suser rundt som flypropeller, mens man undrer sig over, hvordan i alverden artisten dog er i stand til at holde et så overjordisk tempo.
Med årets forestilling hamrer Arena ikke den endegyldige teltpløk i myten om, at cirkus tilhører fortiden. Men for alle os, der stadig elsker spænding, humør og klasseakrobatik i en duft af savsmuld, er der stadig tilstrækkeligt meget at komme efter.
Hvad: Cirkus Arena.
Hvor: På Bellahøj i København til 10. april. Derefter landsturné.
