Løgnens natur og jazzede b-boys

Uppercut Danseteater byder på dynamiske dansebilleder inspireret af opdagelses­rejsendes lidt for fantastiske fortællinger fra Grønland.

Mark Philip og Mikael Santana i imponerende inuit-breakdance. Foto: Anders Rimhoff
Læs mere
Fold sammen

Stephanie Thomasen er ikke bare en dygtig og alsidig moderne danser i Uppercut Danseteater. Hun er også en yderst habil og opfindsom koreograf og blev da også hædret med Reumerts Talentpris i 2013 for sin debut­koreografi, »One«, til kompagniet.

Til Uppercut Danseteaters nye dobbeltprogram har hun nu koreograferet det timelange billedrige værk »360° – Den sorteste hvide løgn«, og her er hun ligesom i sine tidligere værker selv med på scenen som eneste kvindelige danser.

Denne gang i selskab med fire af Uppercuts seje, charmerende og ækvilibristiske breakdansere: Mark Philip, Lukas Larsen, Mikael Santana og Boris Kouadio.

»Det er vigtigt aldrig at ødelægge en god historie med sandheden,« hører vi en stemme fortælle i begyndelsen af forestillingen, der er inspireret af løgnens natur og de opdagelsesrejsendes fantastiske fortællinger hjembragt fra Grønland. Måske har Stephanie Thomasen læst Jørn Riels underfundige grønlandske skrøner?

Blåligt lys og frosttåge giver i alle tilfælde arktisk stemning til »360°« sammen med Karsten Fundals og Efterklangs fint instrumenterede og stemningsfulde musik, der ledsager danserne i deres dyriske, kraftfulde og humoristisk heroiske bevægelser.

Meget effektfuld er den sorte løgn symboliseret af en sort kugle, der kan trævles op til lange bånd og illudere både snore i et hundespand og løgnens spindelvæv, der snor sig rundt om danserne.

Her er alt fra dynamiske gruppedanse til flotte fleksible soloer i de mange skiftende indslag, hvoraf nogle dog med fordel kunne strammes op.

Rigtigt fin er bl.a. en duo, hvor Mark Philip og Mikael Santana i hvide anorakkostumer ligner en grønlandsk tupilak, når de gør deres entré på skuldrene af hinanden, inden de fortsætter i imponerende inuit-breakdance, der sender tankerne til Lene Boels grønlandsk inspirerede breakduo »Ritual« fra 2010.

Efter pausen er der et godt gensyn med den koreanske hiphop-koreograf Ducky Kims fornøjelige og jazzede »Just Blazin« fra 2013 i let revideret form.

De oprindelige fire charmerende breakdansere i bukser med seler, skjorte og kasket er blevet til fem, og Stephanie Thomasen er blevet indlemmet som striks servitrice på jazzklubben, hvor fyrene arbejder og udfolder deres mandedrømme i rappe trin og ækvilibristiske breakmoves – kombineret med herlig mimik, der går lige i hjertet på publikum.

Hvad: »360° – Den sorteste hvide løgn« og »Just Blazin«.

Hvem: Uppercut Danseteater. Koreografi: Stephanie Thomasen, Ducky Kim, Mark Philip og danserne. Musik: Fundal og Efterklang. Lys: Peter Bodholt Løkke. Kostumer: Christel Thue Høgsted.

Hvor: Dansekapellet, sidste dag 8. februar.