Lise Baastrup som seriemorder stråler i rustent filmkoncept

Lise Baastrup og Marie Tourell Søderberg som seriemorder med kæreste i Monster på Det Kongelige Teater . Foto: Natascha Thiara Rydvald Fold sammen
Læs mere

Eventministeriet på Det Kongelige Teater har atter allieret sig med instruktør Anders Lundorph om en hurtig teaterudgave af en kendt film om dysfunktionelle individer. Det gik rigtig godt i 2014, hvor »Boys Don’t Cry« modtog Reumerts særpris og også i 2015, hvor »Falling Down«, kendt fra Hollywood-udgaven med Michael Douglas, fik et komisk twist, der næsten gjorde forestillingen mere skræmmende end filmforlægget.

Denne gang sættes »Monster« på scenen med historien om den kvindelige seriemorder, der blev henrettet i 2002, og som bedst kendes fra Patty Jenkins’ fiktionsfilm af samme navn. Trods gode takter og en eminent hovedrolleindehaver er det dog som om, luften er gået lidt af konceptet. Den nøgne desperation og råhed, der prægede de to første forestillinger, er til stede i rigt mål, men de finurlige teatrale detaljer og nuancerede biroller må vi kigge langt efter i »Monster«.

Lise Baastrup er en af tidens fremmeste skuespillere, og hendes portræt af seriemorderen Lee står glasklart med den perfekte blanding af lurende vanvid, forelskelse, fornedrelse og brutalitet. Baastrup formidler den banale lidelseshistorie med intens smerte blandet med en snert af håb og forceret fandenivoldskhed, indtil forråelsen tager over og den endelig tragedie indtræffer.

Portrættet udvides på fornemste vis af Rosa Lux, der som en musikalsk følelse snor sig snart parafraserende, snart kontrapunktisk ind og ud af fortællingen. Solo med et utal af tangenter og strengeinstrumenter, i tyste og skrigende duetter med Baastrup. Dårende smukt, snerrende grimt og smaskfuldt af den rastløse energi, som driver Lee fremad. Det er et fremragende match mellem de to skønne, barske damer, der lader os se og høre det svigtede barn Lee bag al larmen.    

Jon Lange og Josephine Park leverer deres lange strøm af biroller præcist og får meget ud af lidt, mens Marie Tourell Søderberg som Lees elskede Shelby mest bliver et tåget postulat. Sådan blev hun også fremstillet af Christina Ricci i Jenkins’ film, og måske er problemet med forestillingen, at den i for høj grad lægger sig op ad filmens fortolkning af de to kvinders rejse mod undergangen.

Musikken spillede også en markant rolle i filmen, men den elegante og virkningsfulde interaktion mellem historien ved Baastrup og musikken ved Lux er reelt det eneste selvstændige greb i denne forestilling. Måske en helt barberet dialog mellem Baastrups Lee og hendes musikalske alter ego havde været nøglen til en fornyelse af konceptet?

Hvad: Monster Hvem: Instruktør: Anders Lundorph. Musiker: Rosa Lux. Producent: Rikke Hedeager. I samarbejde med CPH Pix. Hvor: Det Kongelige Teater, Eventministeriet. Til 4. februar.