Lisbet Dahl og Ulf Pilgaard som umage par i bittersød forestilling

»Vores sensommer« på Østre Gasværk Teater, der både markerer Lisbet Dahls 50 års jubilæum som skuespiller og Ulf Pilgaards 75 års fødselsdag, er en værdig fejring af alder, talent og nærvær.

Sensommeren er den tid på året, hvor naturen dufter stærkest, og alle sanser skærpes. Sådan er det også med kærlighedens ældre år i »Vores sensommer« med Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl som de velspillende hovedroller. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Det er ikke altid sjovt at blive gammel, men det kan være både sjovt og rørende at tale om det.

»Vores sensommer«, der blev skrevet i 1978 af dramatikeren Ernest Thompson, består af en række nedslag i ægteparret Ethel og Normans liv den sommer, hvor Norman bliver 75 år. Hvilket, som altid, bliver fejret i parrets sommerhus ved en skovsø i Maine i det nordøstlige USA.

Det er, på papiret, ikke noget stort stykke. Til gengæld bliver det et (livs)klogt stykke, når det som her lægges i de helt rette hænder hos skuespillere, der formår at få en dybere klangbund i de lidt kække replikker. Og med både nærvær, indlevelse og musikalsk timing skabe sammenhæng i stykkets konstante, og ikke altid helt jævnt fordelte, vekslen mellem livsens alvor og sarkastisk lystspil.

Ulf Pilgaards Norman, der har problemer med både hjertet og hukommelsen og taler lidt for meget om sin forestående død, er ved første øjekast en rigtig gammel gnavpot, der holder alle ud i strakt arm. Vi gennemskuer ham dog hurtigt, for som hans Ethel siger: »Du er verdens sødeste mand – det er bare kun mig, der ved det.«

Lisbet Dahls Ethel er på den anden side lyset og livsglæden, den flagrende sommerfugl, der kaster kulør på Normans træmand. Men som naturligvis også indeholder andre sider, for smilet kan også være en viljesakt.

De er såre genkendelige mennesker og såre elskelige, når det kommer til stykket, og i Anders Lundorphs instruktion er der energi og dynamik i deres samvær, selv om stort set alt foregår i samme rum.

Et flydende og naturligt samspil

Ulf Pilgaard og Lisbet Dahl har kendt hinanden og spillet sammen i en menneskealder, og det kan mærkes. Det er en fornøjelse at opleve skuespillere, der har et så flydende og naturligt samspil på en scene.

Vi mærker Ethel og Normans fælles år, alle furerne der er slidt i træet, mens de har gået deres vante gange om hinanden – til tider kærligt nært, til tider med afmagtens afstand. Men aldrig mere end to skridt væk fra den anden. De er et umage par, men vi er aldrig i tvivl om deres kærlighed.

Rundt om dem glider de øvrige skuespillere ind i deres roller som tandhjul, der falder i hak; Trine Pallesens sårbare datter Chelsea, der bare så gerne vil have sin fars accept, hendes nye kæreste der, måske som den første, gennemskuer den vrantne svigerfar, hans 13-årige søn, der spreder sprækker af lys og udvider Normans ordforråd på underholdende vis, og den gamle kæreste Charlie, der altid vil sukke efter drømmepigen Chelsea.

Ros til scenografen

Østre Gasværks scenerum er stort og råt. Moderne. Egentlig passer et stykke som »Vores sensommer«, der er rundet af nostalgi, træ og fyrreskove, slet ikke ind.

Derfor må en stor ros lyde til scenograf Astrid Lynge Ottosen, der med grå granitklipper og ikke mindst et, ganske dybt skal det vise sig, vandbassin rundt om selve den centrale hytte, formår at gøre rummet intimt og nært. Og give os fornemmelsen af at sidde blandt de træer, der omkranser skovsøen og kigge ind i den hyggelige hytte, der ligger dér – isoleret af naturen, fyldt op af menneskets natur.

Et forhøjet scenerum gør desuden, at man på selv de bagerste rækker kan se alt, hvad der foregår. Noget, der kan være et problem på Østre Gasværk.

I »Vores sensommer« er vi alle inviteret indenfor til et indblik i livet, som det ser ud, når man har levet det tilstrækkeligt længe.

Hvad: »Vores sensommer«.

Hvem: Instruktør: Anders Lundorph. Medvirkende: Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Trine Pallesen, Mads M. Nissen, Troels Malling og Osvald Boisen Berg.

Hvor: Østre Gasværk Teater. Til 20. december.