Kvinder man kun kan elske

Peter Langdal, Ulla Henningsen, Tammi Øst og Marie Bach Hansen leverer opskriften på en god teateraften med »Sommeren uden mænd«.

Kvindetrioen i Peter Langdals iscenesættelse af Siri Hustvedts roman »Sommeren uden mænd« er sjove, bevægende, stærke og konstant interessante at se på. Foto: Per Morten Abrahamsen Fold sammen
Læs mere

Det passer nu ikke, at det er en sommer helt uden mænd, 55-årige Mia tager sig. Hendes illoyale bæst af en mand, Boris, der har trukket ægteskabet ind i en pause, som viste sig at være en 20 år yngre kvinde, med blankt hår og »bemærkelsesværdige bryster«, fylder meget i hendes selvvalgte eksil i barndomsbyen. Men i fysisk forstand er der ingen mænd i forfatteren Siri Hustvedts fortælling om »Sommeren uden mænd«, som Karen-Maria Bille og Peter Langdal har dramatiseret på teatret Republique.

Det er et kvindeunivers. Fra lille Flora, der i sin leg bearbejder forældrenes skænderier, til Abigail i ældreboligen, der laver søde patchworkmotiver, som gemmer på voldsomt erotiske hemmeligheder. Da Mia får sit kedelige og konstant småbitre jeg lynet op, viser det sig også, at der inde i hende gemmer sig noget, hun havde glemt, var der.

Grænseoverskridende spillestil

Dramaet opererer i en litterær stil – med en slags forklarende, formidlende fortæller­stemme – i en visuelt pumpet stil med musik og video, og i en grænseoverskridende spille­stil, hvor Ulla Henningsen, Tammi Øst og Marie Bach Hansen spiller alt. De er uden alder og særlige kendetegn i deres ned­tonede, sorte tøj og glider ubesværet rundt i de flydende grænser mellem de mange forskellige kvinder: Børn, teenagere, døtre, mødre og kvinder på kanten af livet.

Ulla Henningsen og Marie Bach Hansen er det ene øjeblik skræmmende som intrigante mobbere i Mias skrive-workshop, suttende på håret med tøset ondskab spillende i øjenkrogen, rørende som 87-årige Mamma og 97-årige Abigail med stive ben og en livsvisdom, Mia suger i sig, og Ulla Henningsen er bedårende som stykkets mindstepige, Flora.

Tammi Østs Mia, hovedpersonen, er så menneskelig og ægte. Åh, hvor vi kender hende. Hun bor på vores vej, vi har været kolleger – måske bor hun også i os selv. Mia irriterer os ubeskriveligt for så at gribe og bevæge os.

Den intellektuelt komponerede historie kunne være blevet en tør, litterær opvisning, men bliver alt det modsatte i Peter Langdals musiske, elegante iscenesættelse med tre suveræne skuespillere på scenen. Hans sikre talent for at blande komedie og tragedie, for altid at række ud mod publikum og trække dem med ind i hans smittende begejstring ved at fortælle en god historie, folder alle historiens facetter ud.

Det her er simpelthen opskriften på en god teateraften.

 

Hvad: »Sommeren uden mænd«.

Hvem: Dramatisering: Karen-Maria Bille og Peter Langdal efter roman af Siri Hustvedt.

Instruktion: Peter Langdal. Scenografi: Martin Tulinius.

Hvor: Republique, Store Scene. Til 12. december.