Kvinde, kys din krop

Teater: Grov og ofte sjov kvinderevy på Café Liva slipper kvindekroppen løs.

Gunvor Reynberg, Sascha Dupont og Anne Karin Boberg slipper »Byens Bredeste Baller« løs i deres og Café Livas gæstespil på PH-Caféen. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR-foto
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ikke bare en, men hele tre af slagsen. Brede, velpolstrede kvindebagdele – og så lige op i synet på PH-Caféen, hvor Café Liva gæstespiller med kabareten »Byens Bredeste Balder«. Der er ingen smalle steder, så at sige. Kvindekroppen, ikke mindst den modne af slagsen, er fremme i forreste række: »Lyt til byens bedste balder. Vi har pondus, vi har alder. Vi erkender, hvem vi er!« Ikke at damerne Gunvor Reynberg, Anne Karin Boberg og Sascha Dupont ellers på nogen måde holder på formerne. Der tales frit fra – ja, stort set alle kropsdele i det rapt-energiske show, der er en slags ufinere kusine til 1980ernes kvinderevyer – dem med »Byens bedste bryster«. Produktive Gunvor Reynberg har skrevet det meste af kabareten, der kun ved en enkelt lejlighed stemmes i mol, men ellers fræser derudad. Det er hun sluppet godt fra, selv om en tekst, der erstatter rygning med fisen er lige lovlig meget af en stinker. Til gengæld er der flere skarptskårne overraskelser undervejs med beske pointer, som især rammer dansk selvtilfredshed og kvinders manglende ditto.

En kende henført
Som revyskuespiller anstrenger Reynberg sig nu undertiden lidt for meget. Havde det ikke klædt Heinrich Christensens instruktion at raffinere virkemidlerne bare en smule? Sacha Dupont er bedst, når hun synger og spiller – en selvkomponeret kagehyldest slipper stemmen flot løs. Og Anne Karin Boberg viser sig mere og mere som en ægte revydiva, der ikke bare sætter i med fynd og klem i sangen, men også erobrer scenen selvsikkert, hvad enten hun slår gækken løs eller er sval og sexet – ofte begge dele på samme tid. Boberg er brandskæg i forestillingens bedste nummer som en dame, der skal åbne en basar, men bliver en kende henført, mildest talt. Det er skørt, det er åndssvagt, men det er komisk akrobatik i de højere luftlag. Sammen er de grove – og for det meste også sjove. Kvinder kan også tage bladet fra munden og kalde en spade for noget, der er endnu værre. På mange måder en befriende revy, altså når de tre skrappe mostre kaster pænheden over bord og sætter enden på komedie.