Det er den supersmidige cirkusuddannede slangekvinde, Andréane Leclerc, der står i spidsen for det canadiske kompagni Nadère Arts Vivants, som teatret Republique nu præsenterer med hele to forestillinger. Dels gruppeværket »Whore of Babylon«, som Andréane Leclerc har instrueret og også medvirker i. Dels Leclercs soloforestilling »Cherepaka«.
»I »Whore of Babylon« udstiller syv kvinder deres seksualitet på scenen, mens de stiller skarpt på, hvordan sex og nøgenhed både kan være magtfuldt og undertrykkende,« skriver Republique om den såkaldte installationsperformance, »Whore of Babylon«. Men desværre bliver den 85 minutter lange performance aldrig skarp eller kritisk i forhold til hverken seksualitet, sex eller nøgenhed. Og heller ikke i forhold til Leclercs udgangspunkt, der er Johannes Åbenbaring fra Det Nye Testamente, hvor Babylon beskrives som »den store moder til jordens skøger og vederstyggeligheder«.
Halvnøgne kvinder ankommer en efter en
I et dunkelt scenerum fyldt med tåge og en lummer røgelseslugt gør de syv halvnøgne kvinder én efter én deres entré, og ganske sensuelt er anslaget, hvor en kvinde slikker sine egne fødder og tæer. Men herefter går forestillingen hurtigt i klichéfyldt tomgang, når en gyngehest hejses ned fra loftet og indtages af skøgen. Til gengæld er der lidt humor i musikken, hvor vi hører Martyn Jacques fra Tiger Lillies gentage sætninger som »bored with her horse« og lave ordspil med de engelske ord for hest og horer.
Som Apollon med sit hestepand ser vi førerkvinden drive de andre horer afsted, og svøbt i blodrøde klæder får vi selvfølgelig også kvinden præsenteret som madonna/luder-skikkelse. Med høj cigarføring går en nøgen kvinde symbolsk som fakir meget sanseligt hen over knust glas, men sekvenser med piskeslag og æg, der smadres på både gulv og krop, bliver blot stor ståhej for ingenting.
Visuelt er Leclerc inspireret af Hieronymus Boschs renæssance-malerier, men de mange sekvenser med tumlende lystfulde kroppe fremstår tamt i den som helhed svage performance.
Langt mere interessant er Andréane Leclercs solo »Cherepaka«, der er inspireret af Francis Bacons malerier og en skildpaddes død.
Dybt fascinerende, ja, næsten skræmmende og smertefuldt, er det her at se, hvordan den hypermobile Leclerc med sin fantastiske kropskontrol kan bøje, dreje, sno og vride alt fra nakke og ryg til arme og ben. Og interessant er det, hvordan hun formår at skabe billeder og drama med den forvredne krop.
Pludselig kan ryg og strittende skulderblade ligne mave og bryster. Liggende på maven med armene rundt om de bøjede ben kan hun stikke hovedet frem og se ud som en skildpadde eller transformere sig til et dyr i dødskamp. Her er også masser af sensualitet i hendes smidige, skulpturelle krop, som godt hjulpet af lys og lyd hele tiden skifter udtryk i den 45 minutter lange og intense solo.
To stjerner
Hvad: »Whore of Babylon«.
Hvem: Nadère Arts Vivants. Instruktør: Andréane Leclerc.
Hvor: Republique, sidste dag 8. oktober.
Fire stjerner
Hvad: »Cherepaka«.
Hvem: Koncept og performance: Andrèane Leclerc.
Hvor: Republique, 4., 10. og 11. oktober.
