Klædt af til skindet

Scene: »Smaller/Poorer/Cheaper«Ny Cirkus Festival blev skudt i gang med australske Acrobats originale »Smaller/Poo­rer/Cheaper«, der råt for usødet, men fuld af humor, viser os kroppen, livet og cirkus i al sin nøgenhed.

Fascinerende rebnumre fra Mozes er med til at hæve nycirkus-forestillingen højt og gør den både skræmmende og meget personlig.<br>Foto: John Sones/Københavns Internationale Teater Fold sammen
Læs mere

Al glamour er skrællet væk. Og det er også småt med både kostumer og lysdesign i australske Acrobats nye originale, forestilling, der lever helt op til titlen »Smaller/Poorer/Chea­per«. Netop ved rent bogstaveligt at afklæde artisterne helt ind til skindet og fratage cirkusgenren det store udstyr opnår Acrobat et stærkt og råt udtryk og trænger langt ind under huden med temaer om bl.a. moderskab, HIV-smitte og livets spring ud i det uvisse.

Kun iført sorte vandrestøvler gør Jo-Ann Lancaster i starten sin entré, vender ryggen til, bøjer sig forover og svinger elegant, men ret utraditionelt, en hulahopring rundt med bagdelen. Med et hvidt stykke stof over hovedet som et brudeslør får hun kastet ris på kroppen, som hun derefter, fanget i den husmoderlige rolle, selv må suge op med en støvsuger, der som en forslugen baby suger sig fast til hendes ene brystvorte. Grotesk og humoristisk som hele forestillingen, der også når rundt om de traditionelle cirkusdiscipliner trapez, vippe, line og reb.

Forunderligt og imponerende er det at se både Jo-Ann Lancaster og akrobaten Mozes i deres super ekvilibristiske trapeznumre, hvor de nøgne kroppe smukt åbenbarer hver en muskelbevægelse. Sikke nogle artister.

Stærkt og personligt er Mozes soloindslag »Blood up my cocking arse«, hvor han lægger ud med et raffineret tryllenummer med et rødt lommetørklæde, der sjovt trylles frem først fra hans underbukser og siden ja gæt hvor kan ses som et knap så sjovt billede på hans egen HIV-smitte.

Fascinerende, smukke og skræmmende er hans efterfølgende rebnumre, hvor hans muskuløse krop først skrigende centrifugeres rundt, for derefter, når han behændigt kravler op i et rødt reb, at blive smurt ind i blodrød farve. Som i en balancekamp mellem cirkuskunst og sygdom lader han farligt kroppen falde ned mod jorden, mens musikken pulserer som det inficerede blod i kroppen. Raffineret blødes nummeret op med et herligt rulleskøjteindslag, hvor både livsglæde og stivnede kunstnersmil kommer frem i Mozes chikke nøgne rulleskøjtedans.

Simon Yates excellerer i linedans påét ben, når han i pyjamas leger, han går i søvne eller sågar indtager sit morgenmåltid balancerende påét ben i luften. Svært at tro i starten, at han virkelig klarer strabadserne på kun ét ben. Imponerende. Ikke mindst i dette linenummer er der fornemt samspil mellem bevægelse og Tim Barrass strengespil på elbassen. I det hele taget leverer Tim Barrass effektfulde lyde forestillingen igennem.

Hvad cirkus kræver af præcision og forberedelse til blot en enkelt saltomortale, får vi også demonstreret, inden forestillingen meget brat men dramaturgisk meget bevidst slutter med nogle stunt, som var det spring ud i uvisheden. Et meget symbolsk billede for nycirkus-folk også herhjemme.

Med premieren på Acrobats forestilling torsdag aften blev Københavns Internationale Teaters Ny Cirkus Festival skudt i gang i det nye spillested Remisen Ravnehøj på Enghavevej. Samme sted, hvor Akademiet for Utæmmet Kreativitet, AFUK, nu rykker ind. Men som Trevor Davies fra KIT bekendtgjorde for publikum efter forestillingen, er de økonomiske forhold omkring AFUK langtfra afklarede.