Der er et kolossalt stort, dramatisk stof i historien om den ganske unge Ebba fra Tarm og hendes år som sygeplejerske i Hitlers Tyskland. Oprindeligt beskrevet i bogen »Sygeplejerske i Det Tredje Rige« af Peter Tudvad, der som den første fik Ebba til at huske det, hun havde fortrængt og aldrig fortalt nogen. Nu dramatiseret af Simone Isabel Nørgaard til en forestilling for to: Den 83-årige Ebba og teenageren Ebba.
Dramaturgisk er idéen med at repræsentere Ebba i to aldre, den hvor hun begynder at huske og den, hun har, da hun står midt i begivenhederne. Og Bodil Sangill og Lykke Sand Michelsen er lige meget Ebba for os som publikum, hun lever i dem begge. Også selv om de har et par andre roller at passe – blandt andet barnebarn, russisk forhørsleder, veninde og far.
Det svære at forstå både dengang og i dag er, hvordan Ebba kunne tage til Tyskland og pleje tyske soldater, samtidig med hendes eget land var i krig mod nazisterne. Var hun bare ung og umoden? Troede hun på det nazistiske system? Eller handlede det bare om at opleve noget? Måske, måske ikke. Svaret kan man ikke entydigt udlede, hverken fra den virkelige Ebba eller forestillingen »Mit mørke«. For der er ikke et enkelt, klart svar.
I virkelighedens verden er det jo ofte sådan, det er. Verden og vi er komplekse, og når alt kommer til alt, er vores handlinger sjældent styret af hverken hjertets eller hjernens renhed.
Men det bliver et problem for forestillingen. Ikke fordi den skal give os en enkel konklusion, og den skal selvfølgelig slet ikke pådutte Ebba noget, hun ikke er eller var. Men fordi Ebba og hendes historie i Pia Rosenbaums meget tempofyldte iscenesættelse og med Simone Isabel Nørgaards forkærlighed for også ret ligegyldige detaljer – det er ren namedropping, at vi skal vide, at den lækre unge Søren, Ebba kort møder, er Søren Kamm – kommer til at virke næsten umodent tøsepjanket, bliver en del af alvoren afmonteret. En alvor, der ellers netop understreges af, at der ikke er en enkel forklaring på, hvorfor Ebba gjorde, som hun gjorde, og at hun måtte fortrænge det helt bagefter.
Mangler dybde
»Mit mørke« er en væsentlig historie, men den får ikke den dybde og den eftertænksomhed, den kunne have som teaterforestilling. Den varer kun 75 minutter, og vi springer hurtigt rundt mellem småt og stort, mellem lækre og døde soldater. Sådan var det uden tvivl, det er der også en form for overlevelsesmekanisme i. Men som teater 75 år efter krigen bliver det forceret. Der er ikke brug for, at vi også ser så næsten overfladisk og ungdommeligt undrende på grusomhederne, som Ebba gør det.
Hvad: »Mit mørke«.
Hvem: Dramatiker: Simone Isabel Nørgaard. Iscenesættelse: Pia Rosenbaum. Scenografi: Thomas Kolding. Lys: Sonja Lea. Lyd og video: David Matchofsky.
Hvor: Teatergruppen Five Feet Tall på Bådteatret. Til 3. Oktober. Derefter turné.
