Jo galere, jo bedre

Riddersalen har en stolt tradition for skønne teatertravestier.

Johan Herman Wessels »Kærlighed uden strømper« var en parodi på det sene 1700-tals franske, tragiske operaer. Morskaben opstod, når jævne håndværkertyper fra København gik i højtvungen affekt - endda på aleksandrinervers - over hverdagens trivialiteter. Med sjove kostumer, der gør opulent rokokko af simpelt husgeråd, med datidens arier erstattet af pop-parafraser i mikrofonen og med fuld energi på spilleglæden får man ret meget moderne skæg ud af den vanskelige opgave. Kalle Mathiesen er et herligt, bindegalt enmandsorkester, og Mette K. Madsens edderspændte Grete fanger skønt de bratte fald fra opstemte tirader til hverdagsflad punktering af samme, mens Kristian Holm Joensen, Benjamin Boe Rasmussen, Ole Haandsbæk Christensen og Rebekka Owe følger trop.