Jens Albinus' skabelsesberetning er en hård nyser

"Skabelsen" på Husets Teater er en både udfordrende og udmarvende teateroplevelse.

Brian Hjulmann som det udsatte menneske og Ulla Henningsen som overbærende Fru Herre i "Skabelsen" på Husets Teater. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er noget af en hård nyser, Jens Albinus inviterer publikum til på det teater, han har overtaget den kunstneriske ledelse af, Husets Teater på Halmtorvet.
På den ene side er »Skabelsen« - manuskript og instruktion Albinus selv - vanvittigt ambitiøst på tilskuerens vegne i sin flukturerende fortælleform, kompromisløst i sin insisteren på at gå planken ud i den lettere krypterede, prætentiøse samtale mellem den bittert angrende og livstrætte »Skaber« og den lerklump af et menneske, i teksten benævnt »Skabningen«, hun modstræbende vækker til live.
I begyndelsen er der ikke meget, andet end  Brian Hjulmann, lutter åben mund og polypper, som mennesket in spe, som på sin egen hektisk desperate og storøjede facon ægger og nærmest tigger Fru Herre, Ulla Henningsen med livstræt maske i en campingstol, om at sætte fut i (endnu) en skabelsesberetning. Den får vi så bid for bid, komplet med ribben, der bliver til kvinden, udsættelsen fra Paradiset - sat på scenen som meget lang, mørkesekvens med bulder og brag, skrig og skrål og evige barnefødsler i smerte som en slags bevidst publikumstortur - for endelig at slutte af med en lang, resignerende monolog, hvor den altid stærkt nærværende, mangefacetterede Ulla Henningsen låner hele sin stærke udstråling og avancerede replikkunst til den Gud eller Moder Jord, der – groft oversat –  ikke har tillid til det ansvarsløse menneskes evne til at forvalte den tillid og den opgave, hun har givet ham. Det er først og fremmest Ulla Henningsens evne til at blæse liv i hvad som helst, som er giver den personlige, men fragmenterede forestillingen sit forsonende element.
Den type hyperintellektuelle og tyskinspirerende eksperimentteater, som nu er linjen på Husets Teater, mangler sådan set et hjemsted i dansk teater. Men det er også rimeligt at sige, at  åbningsforestillingen er skabt til en begrænset tilskuerskare. »Skabelsen« er udfordrende og udmarvende. Respektløs og respektindgydende. Livgivende på sin egen dødbringende måde.

Manuskript og instruktion: Jens Albinus. Scenografi: Rikke Juellund. Husets Teater til 15. oktober.