Man tænker både på alkymi, syntetisk biologi og Frankenstein, når man træder ind i laboratoriet, der er indrettet på den store scene i Dansehallerne i koreografen og danseren Anders Christiansens nye solo »En anden krop«.
På hylder står der glas med blandt andet store kalvehjerter og gul galde. Her ligger DVD-omslag til science fiction-horrorfilmen »Stjålne kroppe«.
Og i et hjørne står en kummefryser, hvorfra den kittelklædte Anders Christiansen på et tidspunkt hiver en stor kludedukke op, der skal bruges til en operation, som publikum via kamera kan følge på en storskærm. En operation, der sender tankerne til moderne plastkirurgi, når dukkens bryst grotesk fyldes med hår og kartofler.
Det er jagten på kunstigt liv og kropsforvandlinger, der er omdrejningspunktet i »En anden krop«, hvor Anders Christiansen ud over Mary Shellys roman »Frankenstein« er inspireret af myten om Golem, hvor en menneskelignende mudderfigur bliver givet liv og bevægelighed.
Og i starten ser vi netop Anders Christiansen modellere en menneskekrop af mudder, papir og trævlet hår.
Karakteristisk for den nu 52-årige danser/koreograf er den nye solo en fin blanding af moderne dans, performance og installationskunst, hvor scenografi, lysdesign og den effektfulde elektroniske musik med bl.a. forvrængede menneskestemmer er vigtige medspillere.
Som vanligt genbruger Anders Christiansen konsekvent og effektivt bevægelser og positurer fra tidligere værker, som nu får nye betydninger.
Blandt andet stivner han i en velkendt position, når han på en sokkel, som badet i livgivende guddommeligt gyldent lys, ligger halvt ned med løftede arme, mens kastratsangeren Alessandro Moreschi på en knasende gammel indspilning synger »Ave Maria«.
Når Anders Christiansen halvvejs inde i forestillingen ifører sig en hvid maske bag på hovedet og elegant leger med anatomi og illusion, og hvad der er for og bag, er der stærke referencer til soloen »Bag om ryggen« fra 2009.
Det er uhyggeligt, når han ifører sig en heldragt, så han ligner en klon af dukkerne på scenen og minder os om den ensretning, som manipulation med liv kan medføre.
Og når han til slut smører sin naturlige, nøgne krop ind i silikone-lignende gel og snurrer rundt nede på gulvet, kan det ses som et billede på skruen uden ende.
Hvad: »En anden krop«.
Hvem: Idé, koreografi og dans: Anders Christiansen. Scenografi og kostumer: Lise Klitten. Musik: Jakob Brandt-Pedersen. Lys: Michael Breiner
Hvor: Dansehallerne, sidste dag 25. august.
