Hyldest til forgængeligheden

Forgængelighed, død og syndefald er omdrejningspunkterne i Ninna Steens nye danseperformance, »Slangens Paradis«, der viser, at vejen til lykken går gennem modet til at kigge ned i afgrunden.

Der krydsklippes temaer og tekster fra Thomas Manns »Døden i Venedig« med Heinrich von Kleists »Om marionetteatret« med bl.a. Mahlers musik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ninna Steen

Meget meningsfuldt krydsklipper Ninna Steen karakterer, temaer og tekster fra Thomas Manns »Døden i Venedig« med Heinrich von Kleists »Om marionetteatret« i smukke tableauer med bl.a. Mahlers musik som vigtig stemningsskaber. Paul Laursen agerer fint den afmålte von Aschenbach, der forgæves jagter skønheden og uskylden og i sit forsøg på at dræbe livets mørke dæmoniske slange selv dør. Sensuel, smuk og drilsk er Alix Habran som den graciøse yngling Tadzio, der poserer i klassiske positurer og endnu ikke har bidt af fristerens æble. Men forestillingens stærke dramatiske midtpunkt i både dans og tale er Anne-Claire Theissen, som orakel, dukkefører og farlig mørk slange i det én time lange værk, der visse steder tenderer klichéer i trin og videobilleder.