Hvem var Harriet Burden?

Med en næsten kriminalistisk spænding lykkes det Mungo Park at omsætte Siri Hustvedts komplekse roman »The Blazing World« til et menneskeligt drama.

Store Venus er en skulptur lavet af Harriet Burden. ?På fotoet ses Henrik Prip ?som kunstneren Anton Tisch. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mungo Park
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Seks mænd og én kvinde modtager bifaldet efter verdenspremieren på »The Blazing World«. En ikke ellers opsigtsvækkende kønsfordeling, men lige her bliver den en ironisk bekræftelse af stykkets tema: Mændene sidder på magten, selv når Mungo Park sætter Siri Hustvedts roman af samme navn op med de bedste, kønspolitiske intentioner. Harriet »Harry« Burden vil nemlig bevise, at mænds kunst bedømmes bedre.

Selv er hun sat i bås som hustru til en berømt kunsthandler, men hun er aldrig blevet anerkendt som kunstner. Nu vil hun bevise, at det alene skyldes hendes køn, og derfor håndplukker hun tre mandlige, upcoming kunstnere til at lægge navn til tre af hendes værker – som bliver tiljublet. Pointe bevist? Måske. Men hendes sidste alias, den dæmoniske og uberegnelige videokunstner Rune, udfordrer Harrys generelt feministisk sigte. I en næsten kriminalistisk finale latterliggør og sår han mistro til Burdens projekt, som han mener alene er udtryk for en forsmået kvindes krav om anerkendelse. Med sin enorme krop stikker Harry altid ud fra mængden, men hun er alligevel aldrig blevet set, nu vil hun hævne! Fint vokser »The Blazing World« fra tør kønspolitisk debat til en menneskehistorie om, hvordan vi ser os selv. Forstår vi helt selv vores motiver?

Foruroligende stemningsbillede

Dramatikeren Lucas Svensson og instruktøren Anders Lundorph har haft en gyseropgave med at omskabe Hustveds snørklede roman til noget, der kan forstås på 100 minutter fra en scene. De skaber et foruroligende stemningsbillede af et snævert, lukket kredsløb, der samtidig rækker ud over Manhattans kunstscene, iscenesat med videointerviews som i de kulturelle dokumentarfilm DR K sender om natten, holdt i gang af en kriminalistisk motor og skabt med svimmel forvirring af Henrik Prip, Kasper Leisner og Christine Albeck Børge, der skifter roller og lader os fare vild i historien. For til sidst at lande i noget, der føles som en slags forløsning. Svært ja, men værd at se og værd at lade hjernen arbejde med.

 

Hvad: »The Blazing World«.

Hvem: Efter Siri Hustvedts roman. Dramatisering: Lucas Svensson. Instruktion: Anders Lundorph. Scenografi: Nikolaj Spangaa.

Hvor: Mungo Park på Aveny-T. Indtil juni 2016.