Det er meget god timing, at Pernille Gardes nye danseforestilling, »Lost Memories«, har premiere netop nu, hvor der på DR og i andre medier er stærkt fokus på psykisk sygdom og livskvalitet. For forestillingen, der handler om hukommelsestab, forårsaget af en traumatisk hændelse, kredser om angst, stress og smerte og viser turen gennem livets mørke på vej mod erindring, erkendelse og fornyet livsmod.
I rollen som den traumatiserede Hr. H er Bo Madvig med det lange pjuskede hår ekspressiv og yderst overbevisende, når han med indadvendt blik og let måbende mund som fortabt patient sidder ved et bord og skal udfylde spørgeskema, mens han med forkrampede fingre banker sig selv på hovedet for at vække hukommelsen til live. Og han er adræt og akrobatisk, når hans tilværelse vender på hovedet, eller når han danser rundt og viser os livet som en absurd fest.
Mobile døre
Effektiv er Signe Kroghs scenografi med fem mobile døre, der først er låste, men efterhånden åbner sig for Hr. Hs fortrængte oplevelser, og gennem disse døre kommer også forestillingens tre andre medvirkende i skiftende roller som både hospitalspersonale, medpatienter, minder, mareridt og drømme.
Som symbol på ønsket om følelsesmæssig frihed folder danserne sig ud som fugle i velfungerende sekvenser, og fin er den fuglelignende parringsdans, hvor lille vævre Sherwin Reyes sidder på ryggen af Bo Madvig. Med tale og finurlige bevægelser træder performeren Kristofer Krarup blandt andet sjovt i karakter som universets allestedsnærværende Akacia, der repræsenterer håb, uskyld og udødelighed. Og Tiziana Fracchiolla er smuk og farlig som kvinden, hvis handlinger viser sig at være årsag til traumet hos Hr. H.
Både traumer og erindringens forskellige rum har tidligere været temaer i Pernille Gardes lidt for klichéfyldte forestillinger som »Stilhedens Symfoni« (2010) og »Om brødre« (2008). Helt uden klicheer er koreografien i »Lost Memories« dog heller ikke, som når angsten går i kroppen på danserne. Men uden at være direkte selvbiografisk fornemmer man en helt anden seriøsitet, ægthed og nærhed til temaet i »Lost Memories«. Tin Soheilis og Niklas Schaks billedskabende og til tider gyseragtige musik giver effektfuld klangbund til den som helhed vellykkede forestilling – med Bo Madvig som stærkt omdrejningspunkt.
Hvad : »Lost Memories«
Hvem: Idé, koreografi og iscenesættelse: Pernille Garde. Komponister: Greatmusic. Scenograf og videodesign: Signe Krogh. Lys: Michael Breiner.
Hvor: Københavns Musikteater, sidste dag 12. april.
