Hamlet alene i verden

Scene: »Hamlet«Kaspar Rostrups »Hamlet« er klassikeren lige efter bogen. Med en fremragende Thure Lindhardt i centrum.

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Er du enig med berlingskes anmelder?

Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.

Tilbage til udgangspunktet: Det er dobbeltøvelsen for Gladsaxe Ny Teaters direktør, Kaspar Rostrup, som slår ambitionsniveauet for det genopstandne teater an med at spille Shakespeares »Hamlet«. Selv vender Rostrup tilbage til Gladsaxe, hvor han var en afholdt chef for et par årtier siden, men teatrets nye egnsteaterkonstruktion har et noget mindre budget. Den nødvendighed skal der gøres en dyd ud af. Teatret skal ganske vist stadig fortælle de store historier. Men det skal ske med skuespilleren i centrum, og hans iscenesættelse af det komplicerede drama om den hævnende Prins af Danmark er et forsøg på at bevæge sig tilbage til en form for udgangspunkt. For selv om Flemming Jensen er sat til at gennemskrive lavkomikken i den berømte graverscene, så giver Rostrup afkald på ethvert forsøg på at dominere klassikeren med insisteren på fikse ideer om brandvarme referencer. På samme måde som scenograf Claus Rostrups scenografi sender figurerne ud i det store, åbne rum mellem tilskuerpladserne uden markante scenografiske kup eller chokeffekter. Her får vi en Hamlet i cowboybukser - uden at forestillingen ellers forsøger at modernisere noget som helst.

Det store rum behersker forestillingen naturligvis, udnytter flot figurernes positioneringer på de to trapper, der flankerer det aflange scenerum med det nøgne gulv. Og ellers tror vi på, at Shakespeares tekst kan klare sig selv uden mindre ånders brutale overgreb. At gå tilbage til Shakespeare er vejen frem. Vi spiller loyalt den eviggyldige Hamlet - Shakespeare som den dramatiker, han er - rent dramaturgisk: med den Shakespeareske handlings flydende forløb, homogenitet og tempo. Med monologen som de »nærbilleder«, hvor forestillingen for alvor slår til.

Folkekor i udsalgstrøjer

Pænt, nydeligt efter bogen, hvis man ikke har læst den. Ganske vist har forestillingen en vis inspiration fra den polske forsker Jan Kott, der læste Shakespeare politisk, når Rostrup lader den norske krigerprins Fortinsbras' hær marchere virkningsfuldt over scenen som den truende magtudfoldelse, krigens brutale, ansigtsløse tromlen. Men ellers er det f.eks. svært at fåøje på nedrigheden ved det danske hof, hvor Peter Gantzlers brøleabe af en Claudius er for uformående - langtfra en match for Thure Lindhardts overlegne titelfigur - og Helle Merete Sørensens nydelige, reserverede dronning i den grad underspiller det erotiske, selvom kattesmilet efterhånden afløses af smuk forvirring og sorgfulde øjne, der gør indtryk. Er der dog ikke mere for Hamlet at gøre oprør mod? I det hele taget bliver det forestillingens alvorligste problem, at den er så uegalt besat og spillet rundt om den centrale figur. Malin Brolin Tani lægger sin figur lovligt robust an og er f.eks. ikke medynkvækkende nok som den stakkels Ofelia, Søren Rode morsom, men næppe farlig nok som den gamle politiske ræv Polonius. For mange af scenerne uden Thure Lindhardt bliver til talt opera. Og dogme-forestillingen bliver lige lovligt skrabet, når folkekoret sættes ind i udsalgstrøjer.

Forpint enegænger

Men den har, som sagt, en fremragende Hamlet i Thure Lindhardt, der har forfinet og forstærket sin Kronborg-præstation fra et par somre siden tifold. Ikke bare lys, men lysende. Hans figur udvikler sig fra klynkende lilleprins til fandenivoldsk, forpint og plaget enegænger, der bevæger. Alene i verden. Også i sin åndelige overlegenhed. Oprigtigt ulykkelig i sin sorg i scenerne med Ofelia, bidende sarkastisk i legen med Polonius, Rosenkrans og Gyldenstjerne. Og samtidig udstyret med et køligt overblik, der gør ham i stand til at føre sin ret kyniske plan om hævn til ende. En farlig, næsten skræmmende Hamlet, altså, som efterhånden hærdes og forhærdes. En rastløs, intelligent og intenst glødende Hamlet, en sleben dolk, lige til at skære sig på. Når Thure Lindhardt er på scenen, lever forestillingen fornemt - sætning for sætning, ord for ord, som vækker smertelig genklang på tværs af århundrederne.

www.gladsaxenyteater.dk

Berlingske Tidende indbyder læserne til at give deres holdning til aktuelle udgivelser og begivenheder. De bedste bidrag kommer i avisen.

Skriv kort og kontant og klik på det antal stjerner den fortjener.

Skriv din egen anmeldelse