Thomas Levin har skrevet psykologisk thriller af den slags, der først og fremmest skal leve af sin historie. En stiløvelse, der ikke har andet formål end at præsentere et snedigt plot med uventede drejninger og behændige overraskelser, som skal tage røven på sin tilskuer. En af den slags historier, hvor man ikke kan røbe for meget uden at have sagt det hele.
Og det er da også det, der er problemet på scenen. For desværre er historien om den etablerede psykolog David, der modtager en mystisk, mandlig klient med katastrofale følger ikke så udspekuleret, som den selv tror. Men når det er sagt, så spiller Jesper Lohmann, Henrik Birch, Lærke Winther, Solbjørg Højfeldt og Marie Marschner længe deres roller med stor, detaljeret behændighed og loyalitet mod skabelonpsykologien, indtil de, kort før målstregen, må kæmpe forgæves mod det overstyrede melodrama, som ender med at bemægtige sig dialogen og Niels Anders Thorns ellers så gennemarbejdede iscenesættelse.
