Den har været erklæret død mange gange. For gammeldags! For dum! Forfærdelig! Men dansk revy har de seneste år trodset alle profetierne. Den har faktisk særdeles god grund til at have det helt store grin fremme. Der er nemlig godt fyldt op ved bordene og på stolerækkerne, når de danske revyer inden længe inviterer til pjat, pjank, skæg og satire på de lyse sommeraftener. For selv om ferietidens latter-oaser altid er kommet og gået i det danske revylandskab, så har stadig flere af revyerne tilsyneladende bidt sig godt fast. Mange af dem er endda gået hen og blevet en temmelig god forretning.

»De seneste år har der været tryk på revyerne,« siger Erik Hvidt, chef for Revymuseet på Frederiksberg. »Mange har haft et stort forsalg, allerede inden tæppet går. Den traditionelle revy fastholder sin position. Og det ser tilmed ud som om, publikum også er ved at blive yngre.«

Tag nu bare Cirkusrevyen. Bakken er Bakken igen. Og sådan har det været de sidste 75 somre. I år kan revyen fejre trekvart århundrede med latterbrøl og klapsalver under teltdugen. Selv om landets største revy har kendt op- og nedture gennem årene, så er den her endnu. Ja, den er mere end det. Det er, som om succesen ingen ende vil tage. Inden Lisbet Dahl og hendes trofaste tropper overhovedet går på scenen torsdag aften klokken 20, kan revyen melde om et billetsalg, som endnu en gang har slået alle rekorder. Så selv om revydanmarks højborg rummer op mod 1.300 tilskuere per aften, kommer Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard og alle de andre på overarbejde, for det har været nødvendigt at sætte ind med dobbeltforestillinger fredage og lørdage.

»Det er helt vildt. Vi har forrygende travlt. Bliver det sådan ved, har vi snart ikke flere billetter at sælge af. Jeg regner med, vi runder de 130.000 solgte billetter inden premieren. Det er cirka 38.000 flere end samme tid sidste år,« jubler Torben »Træsko« Pedersen, der i 26 år har været direktør for Cirkusrevyen.

Cirkusrevyen er, med sit show og sine veletablerede stjerner, genrens store trækplaster og en væsentlig motor for hele revyen herhjemme. »Vi er en slags lokomotiv for hele branchen,« siger Torben »Træsko« Pedersen, der er overbevist om, at Cirkusrevyens store succes smitter af på de øvrige revyer.

Men at mange revydirektører kan sove ganske godt om natten, kan de nu også takke sig selv for. Ganske vist er antallet af sommerrevyer omtrent svundet ind til halvdelen i forhold til 1980erne, hvor den samlede sum var helt oppe i nærheden af de 30. En stor del af de mange lokale forsøg gik imidlertid hurtigt nedenom og hjem - de var, ganske enkelt, ikke gode nok. I mellemtiden er de revyer, der overlevede, blevet solide butikker. Danske revyer er blevet professionelt drevne virksomheder.

»Denne års revy sælger næste års revy,« siger Erik Hvidt. »Revyerne arbejder langt mere langsigtet og professionelt end tidligere.«

Et godt eksempel er Rottefælden i Svendborg, landets ældste revy, som kører på 127. sæson. Her går direktør Pia Ullehus, som efter eget udsagn »dog ikke har været med i alle årene,« i gang med at sætte den kommende sommers revyhold, så snart årets forestilling har haft premiere. På bordene ligger bestillingskort, så publikum kan sikre sig billetter til næste sommers revy, inden de forlader Rottefælden - og endda selv få indflydelse på, hvilket bord, de skal sidde ved. Det egentlige billetsalg går i gang 1. december. En del billetter sælges til firmaer, og Rottefælden sender over 100 breve ud til fynske virksomheder og personaleforeninger. Den offensive strategi giver tilsyneladende pote: Revyen har først premiere 10. juni, men allerede nu ligger revyen lige så lunt i svinget som sidste år.

»Vi har solgt cirka to tredjedele af alle billetterne, så det er vi rigtigt godt tilfredse med. I alt omkring 10.000,« fortæller en glad Pia Ullehus.

Også Cirkusrevyen går i gang med at sælge stole til næste års revy med det samme.

»Så kan folk, der vil bestille den samme gode plads næste år, gøre det med det samme, eller man kan sikre sig en bedre - og undgå frygten for, at der skulle blive udsolgt,« siger Torben »Træsko« Pedersen.

På Bornholm har forsalget til Bornholmerrevyen, som har premiere 26. juni, ganske vist ikke været helt så stort. Men det giver nu ikke teaterdirektør Jens Svane Boutrup, Bornholms Teater, så meget sved på panden: »En del af grunden er nok, at vejret har været så urimeligt dårligt.«

Det er alt for tidligt at sige noget om revyens succes, for dens publikum køber generelt først billetter, når revyen er gået i gang, forklarer han.

»Vi har ikke det store firmaforsalg, for vi kan godt mærke, at finanskrisen har spist lidt af firmaernes kontoer. Men det firmasalg, vi har tabt, har vi hentet ind som løssalg. Udover, at mange lokale naturligvis kommer ind for at se revyen, så er vi er helt afhængige af strømmen af turister til Bornholm. Man kommer ikke til Bornholm for at se revyen, men man vælger at tage ind og se revyen, mens man er her.«

Også Pia Ullerslev i Svendborg kan bekræfte, at vejret spiller en stor rolle for, hvornår folk begynder at tænke på revyerne: »På et tidspunkt havde vi en solskinsdag, og der skød vores billetsalg pludselig i vejret.«

Der har i mange år været talt om, at de unge svigtede revyerne og at publikum efterhånden var temmelig gråmeleret. Det er dog ikke noget, man er nervøs for på Sydfyn længere.

»På et tidspunkt snakkede vi da meget om, at vores publikum måske var lige lovligt aldersstegent, selv om gamle mennesker jo også skal have lov til at more sig. Men det har ændret sig, for der sker simpelthen det, at firmaerne slæber en masse unge medarbejdere med ind, som ellers ikke ville drømme om at gå til revy. De finder så ud af, at det slet ikke er så forskelligt fra stand-up - Mick Øgendahl og hvad de ellers hedder. Og så kommer de igen af egen fri vilje - måske sammen med nogle venner.«

»Der er sket noget de senere år,« konkluderer Erik Hvidt. Det er blevet i orden at gå til revy. Se nu bare på Kulturministeriets Kulturkanon, som også har revyen med. Revyen er blevet en mere accepteret del af vores kulturelle bagage. Før blev den betragtet som den lidt flade danske underholdning for de mange. Men i dag er smagsbegrebet udvidet, og revyen får langt større respekt for de præmisser, den udfolder sig på. Flere og flere har fået blik for, at revyen også kan være raffineret. Og den har fornyet sig. Se bare på Cirkusrevyen, som selvfølgelig først og fremmest er et underholdningsshow, men som også har trodset forventningerne og som de senere år har formået at vise tænder. Det er også med til igen at gøre det politisk korrekt at gå til revy.«

I Cirkusrevyen mener Torben »Træsko« Pedersen at kunne spore et omslag i indstillingen til revyen fra sommeren 2006, hvor Ulf Pilgaards store vise om Muhammed-krisen for alvor beviste, at revyen kunne bide fra sig.

»Førhen var indstillingen - også i pressen - at revyen bare var nogle skuespillere på sommerjob. Sådan er det ikke mere. Den bliver taget langt mere seriøst. Den er også blevet langt bedre. Langt hurtigere. Det er ikke længere nok med et enkelt hvidt bagtæppe og en hel masse vers af en lang sang.«

Også på Bornholm har Jens Svane Boutrup et par idéer om, hvorfor revyen tilsyneladende har fået en ny guldalder.

»I teatret sidder vi ofte og græder hver for sig. Når vi går til revy, sidder vi til gengæld og griner sammen med andre. Mange oplever et enormt fællesskab, som ellers ikke lige kendetegner vores samfund. Det arbejder vi meget med i vores revy, hvor vi har fordelen af det gamle Rønne Teater som en intim ramme om revyen. Vi forsøger at skabe interaktion og kommunikation ud over rampen og gøre revyen til en rigtig god fællesoplevelse. Og så er revyen også med tiden på en anden måde: I vore dage går det så stærkt, at der kan være en rigtig god idé i at stoppe op, se tilbage på og samle op på alt det, der er sket i løbet af året - hvad det angår, minder revyen jo lidt om Dronningens nytårstale: »Nå ja, der var jo også lige et klimatopmøde,« siger Jens Svane Boutrup.

»Folk vil altid have brug for at have det sjovt og slappe af. De er trygge ved, at revyen kan tilbyde dem lige netop det,« mener Pia Ullehus, og glæder sig over, at solen nu skinner over Svendborg, når hun kigger ud af vinduet.