Glemmer du ... en kalkuleret sygdomshistorie på Aveny-T

Karen-Lise Mynster og Flemming Enevold er glimrende i tvivlsomt stykke om demens.

Karen-Lise Mynster er i centrum i demens-dramaet »Det andet sted«, mens Flemming Enevold bakker loyalt op. Foto: Naya Buch. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvad er det, der er galt med Juliana? Hvad er det, der sker med hende, bedst som hun selvsikkert står dér og fører sig frem som foredragsholder på en lægemiddelkonference i Vestindien?

Og hvorfor bliver hun ved med at yppe kiv og beskylde sin pæne mand for utroskab? Er der ikke også et eller andet mærkeligt med den datter, hun fører lange og skyldbetyngede telefonsamtaler med? Er der tale om, at Juliana har en hjernesvulst, sådan som hun selv tror, eller er det noget andet, der er ved at overtage hende?

Vi røber vel næppe for meget ved at afsløre, at Juliana er på vej til at blive dement, og stykket »Det andet sted«, som det turnerende Gurs Teater sætter op i samarbejde med Aveny-T, skildrer hendes hastige forandring frem mod hjælpeløsheden.

Karen-Lise Mynster spiller blændende

Stykket rummer en rolle, der kan være værd at sætte tænderne i for en fremragende skuespiller, der kan bruge den til at vise alt, hvad hun kan. En sådan er Karen-Lise Mynster, der flot får tegnet den ellers så selvsikre Julianas hurtige opløsning. Hun lægger ud med en rå, nærmest maskulin selvsikkerhed. En kvinde i ulasteligt powersuit fuldt kapabel til at bide skeer med hvem og hvad som helst i den mandeverden, hun som forsker og salgskvinde i medicinalindustrien er nødt til kunne håndtere.

De mange udfald mod omgivelserne i takt med at forvirringen breder sig, spiller hun naturligvis blændende som en ikke så fjern kusine til Martha i »Hvem er bange for Virginia Woolf?«, den hjerteskærende, infantile hjælpeløshed mod slutningen ligeså – inden den stilfærdigt afklarede erkendelse af tilstanden i den afsluttende monolog.

Og skønt rollerne omkring hende mest af alt tjener til at belyse hovedfiguren, er Flemming Enevold fremragende som den ægtemand, der kærligt er med hende hele vejen, skønt hendes stigende urimelighed, ondskabsfulde udfald og gradvise virkelighedstab er en prøvelse.

Parrets følelser for hinanden får en troværdig forløsning i Kaspar Rostrups omhyggelige iscenesættelse, hvor Kristine Nørgaard og Gerard Carey Bidstrup fylder de øvrige skabelonroller udmærket og nærværende ud.

Men selv dygtige skuespillere og præcis instruktion kan ikke rigtigt fjerne fornemmelsen af en teatertekst, som mest af alt bliver en kalkuleret sygdomshistorie. Der er noget lidt billigt over dette stykke dramatik, som i dén grad har regnet den ud – hvor sindrigt, dramatikeren end leger med sin konstruktion frem og tilbage i tid og bevidsthed, lader følelserne skvulpe og doserer med lidt videnskabelighed.

Alene det, at Juliana selv sælger demensmedicin, er et eksempel på den veltilrettelagte smarthed. Den smertefulde afsløring af parrets »hemmelighed« i en lovlig hysterisk, kriminalistisk underintrige et andet.

På den baggrund er »Det andet sted« nok værd at se for sine medvirkende, men ellers – nå ja, lige til at glemme igen.

Hvad: »Det andet sted« af Sharr White.

Hvem: Oversættelse: Peter Duponst Weiss. Iscenesættelse: Kaspar Rostrup. Scenografi: Stine Martinsen. Musik: Fuzzy.

Hvor: Gurs Teater og Aveny-T på Aveny-T. Til 3. oktober. Herefter turné.