Giselle med dramatisk glød

For det er en fremragende personinstruktion, Nikolaj Hübbe og Sorella Englund i fællesskab har givet danserne i deres nyopsætning af klassikeren »Giselle« på Gamle Scene. Balletten har foruden en følelsesmæssig dybde og intensitet også en friskhed over sig, selv om den bliver danset i Desmond Heeleys traditionelle, men smukt afstemte scenografi og kostumer tilbage fra Eriks Bruhns opsætning i 1979.
Silja Schandorff, der nu er gået ind i sin sidste sæson som solodanser ved Den Kgl. Ballet, var premiereaftenens funklende stjerne i titelrollen med masser af delikat tåspidsdans i både første og anden akt. Svævende blidt og fornemt fraseret fylder hun den krævende rolle med romantisk poesi og ynde og hjerteskærende smerte og desperat vanvid, da det går op for Giselle, at Albrecht er forlovet med fyrstedatteren Bathilde og har spillet dobbeltspil. I rollen som Albrecht var det glædeligt at opleve Den Kgl. Ballets nye solodanser Nehemiah Kish ikke blot som en sikker teknikker med smukke kropslinier og flotte spring og batteringer, men også med dramatisk gnist. Da han i anden akt sorgfuld møder den døde Giselle blandt skovens wilier i måneskinsnatten, er der et fint partnerskab mellem Kish og Schandorff i den smukke pas de deux. Albrecht opnår i denne opsætning ikke blot tilgivelse fra den hengivende Giselle, men også indsigt gennem fejl og sorg, så han til slut kan tage sørgebindet af armen og møde livet på ny.
Nikolaj Hübbe har med »Giselle« villet hylde alle de kvindelige dansere ved Den Kgl. Ballet. Første akts muntre bondepiger og anden akts 16 hvide tylsklædte wilier blev danset sikkert og egalt af korpset. Solodanseren Amy Watson var en fornem og æterisk wilie-dronning fint sekunderet af Kizzy Howard og Femke Mølbach Slot. Og i første akt var den nyudnævnte solodanser Yao Wei – der ligesom Gudrun Bojesen andre dage skal danse Giselle – eminent i den raffinerede bonde-pas de deux med Ulrik Birkkjær som en fint springende partner. Som den jaloux Hilarion, der afslører Albrechts dobbeltspil, var Fernando Mora perfekt i både dans og karakterspil, og med Peter Ernst Lassen i spidsen for Det Kgl. Kapel blev Adolphe Adams musik en særdeles smuk klangbund for »Giselle«.