For første gang nogensinde har Den Kgl. Ballet fået hele Balanchines mesterlige helaftensballet »Juveler« på programmet. En tre-akters ballet uden handling, der netop her i april har kunnet fejre 50 års-fødselsdag.
Men gennem både trin, musik og farver fører »Juveler« publikum ind i tre vidt forskellige og stemningsfulde universer i de tre kontrasterende akter, »Smaragder«, »Rubiner« og »Diamanter«, der smukt, skarpt og sofistikeret viser den klassiske ballets mange facetter.
I den smaragdgrønne første akt har Balanchine til musik fra Gabriel Faurés »Shylock« og »Pelléas og Mélisande« skabt et drømmeagtigt univers i sin hyldest til 1800-tallets franske romantiske ballet. Her er ikke bare associationer til skov og vand, men også til ædelsten, smykker og hofkultur.
Sikkert, let og luftigt folder Amy Watson og Susanne Grinder sig ud på premiereholdet i de kvindelige hovedpartier flankeret af Jonathan Chmelensky og Marcin Kupiñski som elegante kavalerer. Smukt bølger Amy Watson med armene i hvirvlende solodans, og raffineret promenerer Susanne Grinder hen over scenen højt på tå.
Alle kostumer i »Juveler« er kreeret efter Karinskas originale design til New York City Ballet, og i »Smaragder« er de i alt 14 ballerinaer klædt i romantiske lange tylskørter, med stenbesatte grønne corsager og hovedpynt, der har en snert af kitsch. Til gengæld er anden akts rubinrøde kostumer med korte skørter til ballerinaerne gennemført raffinerede og passer perfekt til dansens energiske neoklassiske stil med både skarpt, jazzet og sexet udtryk til Stravinskijs synkoperede musik.
»Rubiner«, som Den Kgl. Ballet tidligere har haft på programmet under titlen »Capriccio for klaver og orkester«, er en vidunderlig legende og fantasifuld koreografi, hvor åbningsbilledet med 13 dansere hånd i hånd med løftede arme ligner en lang smykkekæde. Som hovedpar er J’aime Crandall og Jón Axel Fransson skønne i den spøgefulde pas de deux med vrik og vrid i hofterne, lange seje stræk og trin som spankulerende heste. Og Astrid Elbo brillerer med sin skarpe solodans.
Over 30 dansere i funklende hvide og gyldne kostumer indtager herefter scenen i »Diamanter«, hvor Balanchine til de fire sidste satser fra Tjajkovskijs tredje symfoni fører os tilbage til Petipa-traditionen og den kejserlige russiske ballet. Her er masser af virtuose trin og flotte foranderlige formationer. Et højdepunkt i »Diamanter« er den store langsomme og krævende pas de deux, som til premieren blev danset følsomt, smukt og sikkert af Holly Jean Dorger og Gregory Dean.
I det hele taget viste »Juveler« aftenen igennem Den Kgl. Ballet på teknisk højt niveau. Typisk for Balanchines balletter er der også i »Juveler« et genialt samspil mellem trin og musik, og Det Kgl. Kapels fine liveopførelse af Faurés, Stravinskijs og Tjaikovskijs musik under ledelse af Perry So er en væsentlig del af det meget vellykkede balletprogram.
Juveler
Den Kgl. Ballet. Koreografi: Balanchine. Musik: Fauré, Stravinskij og Tjajkovskij. Kostumer Karinska. Det Kgl. Kapel, dirigent: Perry So. Gamle Scene, sidste dag 19. maj.
