Fuld knald på komikken

Ganløse Revyen har masser af energi, men mindre kunne altså også gøre det.

Hele holdet i Ganløse: Fra venstre: musiker Mikkel Teidt Lone Rødbroe, Randi Vinther og Kim Brandt: Forrest kapelmester Morten Wedendahl. Foto: PR. Fold sammen
Læs mere

Humøret er højt i Ganløse Revyen. Tempoet er lige så højt. Ja, det er næppe forkert at sige, at revyen har et næsten furiøst energisk attak, sådan som det ene nummer afløser det andet i forbifarten. Revyen ved, at fart og tempo er alfa og omega. Konditionen fejler med andre ord ikke noget. Dens tre medvirkende på scenen, der skal fylde det hele ud assisteret af et par dygtige musikere, må ligefrem indimellem snappe efter vejret, når de på splitsekunder skal afløse sig selv og igen stå derinde foran det bænkede publikum og sparke morskaben i nye retninger. Sikke de kan, og så så længe.

Teksterne er hverken værre eller bedre i revyen i den hyggelige, lavloftede krostue end så mange andre steder, selv om der snarere er tale om en lind strøm af jævnt underholdende indslag end en rutsjebanetur af højdepunkter og flovsere.

Talenterne har den jo også. Velsyngende Kim Brandt, efterhånden fast tilbagevendende på den lille scene, bliver sikrere og sikrere for hver sæson med den tilstedeværelse, der snart virker trygt tilbagelænet, snart skarp spændt op med det store vanvid lige under den kontrollerede overfalde.

Randi Winther slår til i en lidt atypisk tekst, der demonstrerer, at de oversete børn i børnehaverne og de gamle på plejehjemmene er to sider af samme sag, ligesom hun bruger sin sans for absurdkomikken hele vejen gennem revyen.

Og endelig er den drastiske festbombe Lone Rødbroe i fuld frodig udfoldelse fra begyndelse til slut – også i revyens bedste nummer, hvor hun med enestående glædesløshed synger og spiller sig igennem et humørmedley.

Meningsmageri på vers

Sammen er de bundmusikalske i de potpourrier, som afslutter både første og anden afdeling – et om Nordsjællands lyksaligheder, et andet om livets gang på Christiansborg til diverse motownhits, hvor den musikalske veloplagthed er bedre end teksten, Satiren er i det hele taget ikke revyens stærkeste side. Når den vil sige noget om noget – bankerne, flygtningene – er det mere meningsmageri på vers end begavet sjov, der karakteriserer den.

Men musikken kan man ikke tage fra den. Morten Wedendahl har skrevet tralleglad og ørevenlig revymusik til det meste. Nu vi er ved den side af sagen: Skal de ikke have en koreograf i en revy, som i så høj grad baserer sig på det musikalske?

Hvad revyen i Jan Hertz’ iscenesættelse til gengæld med fordel kunne have slækket på, er volumen og voldsomheden i udspillet. Det er ikke diskretion, den savner. Og så er vi tilbage ved angsten for at kede eller bagsiden af den. Hvis man i hvert nummer starter øverst oppe, er der ligesom ikke meget at bygge videre på i de mange indslag, der hviler på hysteriet og idéen om større og større frustration. Mindre kan altså også gøre det.

Humøret er højt i Ganløse, men behøver det ligefrem at være højt hele tiden? Det er næsten alt for meget.

Hvor: Ganløse Revyen 2016. Hvem: Tekster: Carl-Erik Sørensen, Rasmus Krogsgaard, Keld Heick m.fl. Musik: Morten Wedendahl m.fl. Hvor: Ganløse Kro. Til 27. august.