Det starter med bulder og brag. Stormløbet mod garnisonsbyen Fredericia i 1849. Men ellers er det nu det stille drama, der er udgangspunktet for Fredericia Teaters danskproducerede musical »Esaura«. Ikke ueffent tager manuskriptet afsæt i de interessante historiske omstændigheder med fæstningsbyen som en smeltedigel af forskellige trosretninger, der lever side om side. Det er på den baggrund, musicalens Romeo-og-Julie-historie kan udspille sig. Den kønne og renhjertede franskreformerte Esaura må ikke få den ligeså kønne landssoldat Christian for sin strenge far, der selv i det skjulte har en ulykkelig kærlighedshistorie bag sig og nu ikke skyr nogen midler for at skille dem ad. Indtil lykken og retfærdigheden langt om længe triumferer.
Det er den unge musicalperformer Mads Æbeløe, som har skrevet manuskriptet på baggrund af Carl E. Simonsens sikkert med rette oversete roman »Abraham Fournais« fra 1907. Forestillingen er over fire år udviklet i workshops i regi af musicalrugekassen Uterus, og flot har Fredericia Teater slået på, at man da ligeså godt kan søsætte en musical med internationalt potentiale i trekantsområdet som på Broadway. Det kan der jo være noget om, selv om teatret har måttet gå over havet efter en mand, for det er den amerikanske musicalkomponist John Bucchino, som har skrevet både musik og sangtekster – som sådan lægger »Esaura« sig i slipstrømmen af post-sondheimsk musicalkomposition. Også iscenesætteren er amerikansk, den Broadway-erfarne Susan H. Schulman, som ikke mindst har organiseret den klart og smukt med lillebyens menighed på trækassescenen som en hele tiden medspillende ramme om Esauras begrænsede verden. Men selv om »Esaura« er et både herligt ambitiøst og på sin vis ganske vellykket forsøg på en »alvorlig«, romantisk musical, er det næppe den, der umiddelbart kommer til at erobre verdensscenerne, hvor nødigt man end har lyst til at slukke lyset over Frederica. Dens mildt underholdende kærlighedsdrama er muligvis universelt, men samtidig ikke så originalt at det gør noget, og er dens elegiske handlingsforløb måske en tand for traurigt? Det mangler ganske enkelt højdepunkter.
Tilløb til noget som aldrig kommer
Også på den musikalske side, som er velarrangeret og velspillet, men som lidt for ofte minder om brusende tilløb til noget, der aldrig kommer. Mads Æbeløes dialog og oversættelse af sangteksterne ligger undertiden lidt hæmmende i munden (hvem i al verden »fortaber sig i markens nåde?«). Og lykkes det egentlig at få figurerne til rigtigt at leve? Stærkest står Anders G. Koch, som låner sin sceniske autoritet og gode stemme til den urimelige far med de enkle følelser. Lige så selvfølgeligt tydeligt aflæselig i skildringen af faderkærligheden som af den forbitrede urimelighed. Anne Louise Abegg Gomard med den kønne stemme og det drømmende blik er en smuk og lidt renskuret Esaura med Christian Lund som hendes ligeså ferske bejler. Jo, »Esaura« er stadig værd at se, selv om den måske ikke er fuldkommen. Og forhåbentlig kommer teatret, som selv er så god til at finde nye og alternative musicals, igen med endnu en danskproduceret af slagsen? Måske ligefrem med en dansk komponist?
Hvad: »Esaura«
Hvem: Tekst og musik: John Bucchino. Manuskript og oversættelse: Mads Æbeløe. Iscenesættelse: Susan H. Schulman. Kapelmester: Thomas Møller.
Hvor: Fredericia Teater. Til 20. oktober.
