Fra narcissisme til nærvær og empati

Flamencostjernen Selene Muñoz blander tre dansegenrer i forestillingen »Presence« om at skifte fokus fra sig selv mod andre.

Selene Muñoz’ forener flamenco, ballet og moderne dans i forestillingen »Presence«. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

Tre forskellige dansegenrer mødes i Selene Muñoz nye forestilling »Presence«, hvor den dansk-spanske flamenco­stjerne selv er på scenen sammen med den estiske balletdanser Teele Ude og den svenske moderne danser Jonas Örkner.

Som titlen antyder, handler forestillingen om nærvær og tilstedeværelse. Men den handler også om mangel på samme. For forestillingen begynder i et narcissistisk spejlunivers, hvor selvoptagethed dominerer over fællesskabs­følelse, empati og nærvær over for hinanden.

Med vanlig karismatisk udstråling indtager Muñoz scenen i en fantastisk sort/rød flæsekjole med kæmpe slæb, som viser sig at skjule de andre dansere, der er klædt i tilsvarende flotte kostumer af By Luna. Men kostumerne tages af, når dansernes interesse for at forme deres egne kroppe foran spejlene tager til, og bl.a. ser vi den lille smidige Teele Ude i grotesk forlængede tåspidssko, der giver skoene effekt af stylter.

Gnistrende flamencotrin

Forandringen hos danserne indtræder, når den skønne svenske percussionist Stephan Jarl kommer på scenen og skaber en intens og dynamisk dialog mellem dans og levende musik.

Pludselig er der kontakt, glæde og kommunikation på kryds og tværs. Muñoz folder sig ud i gnistrende flamencotrin, og flamencorytmer går i kroppen på alle og bliver til legende bodypercussion.

Her er fine duoer på skift mellem danserne, og »Presence« rummer både smukke, humoristiske og rørende indslag og mange fine tilsigtede kontraster. Men som helhed er forestillingen også lidt uhomogen og ikke altid helt tydelig i sit budskab og vil måske lige lovlig meget.

For den vil ikke kun vise rejsen fra at have fokus på sig selv til at være opmærksom på andre, men også at de tre forskellige dansegenrer kan udføres til forskellig musik.

Meget smuk er dog slutningen, hvor de fire vidt forskellige medvirkende finder sammen og med empati og nærvær lytter til og sanser hinanden og vandets rislen fra en magisk vandtromme.

Hvad: »Presence«

Hvem: Koreografi: Selene Muñoz. Musik: Stephan Jarl og Muñoz.

Hvor: Danse­hallerne, sidste dag 11. september.