Sidste måned var det trekløveret dronning Margrethe, Dinna Bjørn og James Price, der havde premiere på deres nye og meget vellykkede H.C. Andersen-ballet »Fyrtøjet« på Pantomimeteateret. Nu har Tivolis balletmester Peter Bo Bendixen hentet den unge danser og koreograf Louise Midjord fra Den Kgl. Ballet til påfugleteatret, hvor hun har koreograferet en ny, fin og forfriskende moderne ballet over H.C. Andersens »Den lille pige med svovlstikkerne«, som havde premiere fredag aften, inden koncerten med Thomas Helmig gik i gang på Plænen.
Allerede i 2004 koreograferede Louise Midjord en 25 minutter lang version af »Den lille pige med svovlstikkerne«, som blev opført af dansere fra Den Kgl. Ballet og South African Ballet Theatre i Sydafrika. Året efter lavede hun en ny og ganske kort version til H.C. Andersen-showet i Parken.
Nu har hun så til Pantomimeteatrets dansere lavet en revideret version af balletten fra Sydafrika til et musikalsk mix af bl.a. Radiohead, Vincent Gallo og Sister Nancy.
Eventyrballetten åbner til meget velvalgt, poetisk spilledåsemusik af Apehx Twin. Lige fra starten har den dejlige Carrie Walsh i titelrollen på premiereholdet en fin, ekspressiv mimik i sit blide bevægelsessprog med karakteristiske knækkede linier. Forgæves forsøger hun at sælge sine svovlstikker til de ignorante forbipasserende på gaden, hvis utålmodighed Louise Midjord effektfuldt har koreograferet ind i dansen i små vippende bevægelser på fødderne.
Lynhurtige og effektive er forestillingens sceneskift. Fra gaden kommer vi med pigen ind i stuen hos de aggressive forældre, hvor Vladimir Damianov er perfekt som den iltre far. Tilbage på gaden tænder den lille pige den første svovlstik, og vupti bliver scenen til en black box som ramme om den første drøm, hvor den lille pige bliver veninde med de fine piger fra byen. Her er rigtig gode trin til musikkens seje rytmer i denne pigekvartet ligesom i den efterfølgende drøm, hvor den lille pige danser kærligheds-pas de deux med drengen alias den charmerende Marcos Mariz.
Louise Midjord har en meget fin sans for at lave raffinerede håndbevægelser i sin koreografi. Det gælder også slutscenen med Katinka Kragh som englen, der kommer og henter den lille pige, mens gadens folk fortsat ignorant passerer forbi. I denne scene drysser sneen ned fra oven. Og er der noget man forbinder med »Den lille pige med svovlstikkerne«, så er det vel netop sne og kulde. Derfor er det ærgerligt, at det åbenbart har været nødvendigt at spare på scenografien, så gadescenerne danses foran et af pantomimeteaterets gamle bagtæpper med byhuse og sommergrønne træer.
Tilsvarende uoverensstemmelse er der også i scenen hos den lille piges forældre, hvor det gamle bagtæppe signalerer alt andet end fattigdom, ligesom faderens nålestribede jakkesæt og moderens fine blå kjole. Til gengæld er Baum und Pferdgartens frakkekostumer til folk på gaden enkle og velfungerende.
I Pantomimeteatrets »Fyrtøjet« er der en meget fin treenighed mellem dans, musik og scenografi. Denne treenighed savner man i »Den lille pige med svovlstikkerne«. Men det er et fint initiativ at hente Louise Midjord til Pantomimen, og her hvor sæsonen lakker mod enden, kan man roligt konkludere, at Peter Bo Bendixen har givet balletten i Tivoli et rigtig godt kunstnerisk løft i denne sæson.
Læs mere på www.tivoli.dk
