Mens hendes livsledsagerske og assistent, Alice B. Toklas, sover, er Gertrude Stein ved at pakke deres fælles hjem på den legendariske pariseradresse 27 Rue de Fleurus ned. Flytningen sætter gang i Steins minder om forfatterne, der er kommet i hjemmet, om hendes første møde med Alice og om, hvordan kubistisk litteratur bør skrives.
Amerikaneren Marty Martins monolog »Gertrude Stein Gertrude Stein Gertrude Stein«, nu kortet ned til bare »Gertrude Stein«, mikser småsladder om kulturelle celebrities med feelgood-drama om en stærk kvinde, der har sat sig store spor i kulturhistorien. Især som kvinden bag andre store kunstnere som Hemingway, Picasso og Matisse.
I 1981 gjorde Bodil Udsen på Betty Nansen Teatret monologen til en succes, der skabte dønninger. Nu har Louise Schouw Teater taget stykket op med Lane Lind i titelrollen, der samtidig markerer hendes 50-års jubilæum.
Lane Linds Gertrude Stein er blidere, end man oftest ser forfatterinden.
Hun er selvoptaget og selvbevidst og tøver ikke, når hun skal bedømme egen genialitet. Hun er spiddende, sarkastisk og vidende, så man krymper sig under svirpene fra hendes verbale pisk, når hun svinger den over især hustruerne til de store mænd og Alices tidligere kæreste.
Men instruktøren Jan Hertz har også tilføjet Gertrudes væsen et strejf af forsonende mildhed, og når hun taler om Alice, lyser hendes øjne igen som den unge nyforelskede kvindes. Denne dybe kærlighed står rent og smukt i forestillingen.
Gertrude Stein kræver sin historiske viden
Monologen er veldrejet på den amerikanske stilsikre måde, og Lane Lind er godt selskab på turen gennem mellemkrigstidens kunsthistorie.
Men tiden er gået og har taget noget af det, der engang var almenviden om Paris’ avantgardistiske kunstnermiljø efter Første Verdenskrig.
Det er en viden, der er brug for, hvis man skal følge Gertrude Steins konstante namedropping og personlige litteraturteori. Men det er også en viden, som færre teatergængere nok har med sig ind i teatersalen i dag end dengang i 1981.
Hvad: »Gertrude Stein«.
Hvem: Af: Marty Martin. Iscenesættelse: Jan Hertz. Scenografi: Christian Hinnerup og Jan Hertz.
Hvor: Folketeatret fra 11.-20. marts. Derefter turné.
