Hvad står F'et i Nykøbing F .for? Det ved vi jo godt, det står for Falster. Men hånden på hjertet: Hvad kender de fleste egentlig byen for? Rigtigt: Fra revyen. Og derfor må det også være på sin plads at se lidt på, hvad bogstavet kan betyde i forhold til den. Det første F må være F som i Flemming Krøll. Han har nu drevet revyen i tyve år - med en enkelt afbrydelse. Og det har han gjort godt. Revyen er vel nu nummer to i hierarkiet efter Cirkusrevyen, i hvert fald på denne side af vandene. Vi er altså i revyens superliga - og i år er anretningen da også topprofessionel som vanligt. Krøll selv gør atter stor lykke som den meget lokale entreprenør Henning - foor helvede da! Denne gang fungerer han som rejseguide til de skrantende Sydhavsøer, hvis mange slogans står i kø. Tag nu den lokale variant af »Se Venedig og dø«: »Se Gedser og bliv rigtig skidt tilpas.« F'et kunne også stå for Frederiksen: Joy Maria Frederiksen har vist sig at være en dygtig instruktør, der kan skabe en god fordeling og få revyen tjept og professionelt over scenen med musikaliteten i højsædet: model Cirkus revyen - bare uden dansemus og korte brandere. F som i fart og fermt.
Kontant revykomik
Eller hvad med F som i frueflæsk? Jeanne Boel viser sig i hvert fald endnu engang i al sin pragt - og lidt til - som den smældfede, usmilende kone med den slæbende københavnerjargon - denne gang på vej i vandland. Glad for sport - Ritter Sport! Kontant og veludført revykomik af solideste slags. Forestillingens clou. Det er ellers ikke fordi spindesiden har det store at rive i: Pernille Schrøder, der jo ellers er et jern i enhver revy med sin energi og sin gode stemme, må kæmpe med at skulle være Anders Lund Madsen i en lang monolog, hvor han kommenterer klimatopmødet: Alt for mange lag i en Vase & Fuglsang-tekst. Den knalddygtige forfatterduos ideer kan ramme klokkerent, men nogle gange også blive lidt for fikse. Så går Tom Jensens vise som katolsk præst renere igennem. Er Tom Jensen i det hele taget ikke den perfekte revyskuespiller med sit mageløse kropssprog, sine mange grimasser, sin både tilbagelænede og edderspændt tydelige spillestil? Grov og raffineret - F som i fuldkommen? Niels Olsens vise er ikke så lidt ondskabsfuld: »Jeg kan virkelig ikke se, hvad er problemet? / I kan se, vi selv administrer' systemet«. Skarp leveret. Fidel og farlig. Og så må vi ikke glemme F som i Frederik: Den driftssikre elegantier Karsten Jansfort dukker op som den fnisende og beduggede Kronprins, der holder tale for mor - og i øvrigt er træt af at vente på at komme til. Forfatterne? En blandet landhandel - Carl-Erik Sørensen har skrevet meget. Det meste habil rutine: En lidt lang hospitalsvaudeville dominerer første afdeling. Ellers? Lidt vrede islændinge, lidt klimaindifferente danskere, lidt DING-DONG-hvad-skulle-det-være, lidt goddag-og-tak-fordi-i-kom. Fornøjeligt folkeligt, fermt og fremadrullende uden de store højdepunkter. En gennemsnitsrevy, der kommer fint over scenen. Fik vi alle F'er med? Nykøbing effektiv!
