Mange hundrede meter silke, tyl, flæser og blonder og mindst et halvt års arbejde i Det Kongelige Teaters dame- og herreskræddersale, paryk- og hatteværksteder samt malersal går op i en højere enhed, når der i aften er premiere på balletten »Tornerose« i den unge, engelske instruktør, Christopher Wheeldons, nyopsætning.
Det er den ligeledes unge - og i dansk sammenhæng hidtil ukendte - franske scenograf, Jérôme Kaplan, der har stået for både scenografien og de flere end hundrede fantastiske kostumer, der skal bidrage til at gøre eventyret om den smukke prinsesse Aurora, der bliver forbandet af en ond fe, sover i mange år og vækkes til live igen af et kærlighedskys, til en på alle måder eventyrlig oplevelse.
Billedserie:
»»Tornerose« er jo et af ballethistoriens mesterværker, den er opført i utallige versioner, hvoraf flere er meget berømte. Udfordringen har været at skabe en fornyet version, som publikum kan identificere sig med, uden at ødelægge det oprindelige værk,« siger Jérôme Kaplan, da vi besøger ham i en af skræddersalene kort før premieren.
Et besøg her er i sig selv et eventyr. De store oplyste lokaler formelig bugner af skønne stoffer i alskens farver. På stativer hænger de færdige kostumer tæt, hér et helt stativ med kongens fornemme dragt af blå brokade og næsten ægte hermelin, dér florlette fe-kostumer i afstemte pastelfarver, skabt til at smyge sig om dansernes kroppe, og under loftet - som små hvide skyer - en overdådighed af struttende balletskørter, såkaldte »tutu« (udtales tyty, red.).
Scifi-version
Jérôme Kaplan har én gang tidligere lavet scenografi til »Tornerose« - en »total scifi-version«, som han satte op i 2007 sammen med den canadiske koreograf, David Nixon, på Northern Ballet Theatre i Leeds.
»Det var sjovt at prøve, men her i København er Christopher og jeg blevet enige om en mere klassisk version, der lægger sig tæt op ad Charles Perraults oprindelige tekst fra slutningen af 1600-tallet,« fortæller han. »Det giver mig mulighed for at benytte Versailles-slottet som udgangspunkt for dekorationer og rekvisitter - noget som jeg længe har ønsket at gøre.«
Til forestillingens kulisser har Jérôme Kaplan ladet sig inspirere af gamle sort-hvide kobberstik af Solkongens slot, bl.a. med den imponerende »Ambassadørernes Trappe«, som siden er revet ned, og som han har ladet rekonstruere til forestillingen. Samtlige kulisser er fremstillet og håndmalet i Det Kongelige Teaters produktionshus på Holmen.
Også kostumerne tager udgangspunkt i datidens kunst:
»Jeg har arbejdet meget med malerier fra den tid, hvor tøjstilen var rig og draperet,« fortæller han. »Til feerne har jeg valgt en mere antik stil, noget let og luftigt, som understreger deres mere diffuse karakter.«
Som kontrast til de sort-hvide dekorationer er Jérôme Kaplans kostumer et sandt farveorgie - fra sarte pastelfarver til prinsesse Aurora og hendes prins, til krads lilla og sort til den onde fe, Carabosse og hendes nærmest dyrisk udseende håndlangere.
»Farverne får danserne til at skille sig virkningsfuldt ud fra dekorationen og gør det let at identificere hovedrollerne, så snart de træder ind på scenen,« forklarer han og bladrer i den store bog med hans egne tegninger af samtlige kostumer, som de seneste måneder har været skræddersalenes »bibel«.
»Tegningerne giver udtryk for Jérômes ønsker, og så er det op til os at finde ud af, hvordan man opnår den rigtige virkning,« fortæller kostumier Rikke Korfix, der bl.a. har måttet besøge en pelsbutik for at se, hvordan rigtig hermelinpels ser ud.
»Vi bruger selvfølgelig kunstig pels, men de små sorte haler er faktisk ægte kaninpels,« siger hun.
Flere end 100 forskellige kostumer indgår i Jérôme Kaplans »Tornerose«. Men når det sidste sting er syet, har skræddersalene og de øvrige værksteder fremstillet tæt på 300 dragter med tilhørende rekvisitter, vurderer Rikke Korfix: »De enkelte roller danses af helt op til fem forskellige dansere - vi har f.eks. fem Prinsesse Aurora'er og fem prins Desire'er, og de skal alle have deres egne kostumer. Så det løber op,« siger hun.
