Et forsinket fly uden luft under vingerne

Der er genkendelighed og skøre påfund i Kritján Ingimarssons »Airport«. Men også perioder, der nærmer sig tomgang.

»Airport« er sjov, men der er også perioder med tomgang. Foto: Per Morten Abrahamsen Fold sammen
Læs mere

Efter køer i sneglefart, alt for mange mennesker og stress over blinkende tavler med gatenumre og boardingtidspunkter, er man endelig igennem den sidste skærsild og skal bare lige tjekke, om man kan nå en kop kaffe eller må gå direkte til gaten. Og lige her er det, at en stemme i højtaleren siger: »Flyet til ... er forsinket.«

Hvordan slår vi tiden ihjel, når vi strander i dette ingenmandsland, hvor det netop ikke er meningen, vi skal tage ophold? Det giver performer og instruktør Kristján Ingimarsson nogle crazy og kreative bud på i »Airport«.

Den er hans nye forestilling efter den internationale dundersucces »Blam!«, og på nogle punkter er »Airport« den svære toer. Det, de to forestillinger har til fælles, er valget af steder, der er gennemsyret af kedsomhed, indtil de mennesker, der er til stede, bryder ud af stilfærdigheden og gør alt det, ingen forventer.

I »Blam!« var det en kontorørken, her altså en lufthavnsgate.

Der er nok af underholdende genkendelighed for alle rejsende. Såsom den mareridtsagtigt brutale behandling, mange af os forestiller os, lufthavnspersonalet udsætter vores kuffert for, eller backpackerens problemer med at folde en ellers usædvanligt elastisk krop, så tre stive lufthavsstole kan gøre det ud for en slags seng.

Det lykkes først, da en altid høflig lufthavsansat på smidigste vis lægger krop til, at passageren kan hvile sig blødt.

Men selv om forestillingen har sine overrumplende øjeblikke, som da et slangemenneske af en kvinde aldeles uventet springer ud af en kuffert og slår flikflak mellem passagererne, og selv om vi til sidst ender i en forrygende, heftig dans, og den stressede forretningsmand dukker op iklædt palmeblade fra lufthavnens støvede planter, bliver »Airport« ikke så overrumplende og vild, som man kunne ønske sig.

For det meste er det muntert, livet op af de mange små genkendelighedsgys, men sine steder bliver forestillingen også så stille, at det nærmer sig en tomgang. Måske har lufthavnsrammen alligevel været lidt nærig med inspiration til scener? Som helhed mangler forestillingen lidt, ja, luft under vingerne.

Hvad: »Airport«.

Hvem: Idé og instruktion: Kristján Ingimarsson. Co-writer: Jesper Pedersen. Scenografi: Johan Kølkjær.

Hvor: Republique, Lille Scene. Til 28. november.