Karrusellen uden for Cirkus Summarums telt havde intet hastværk. Børnene, der var løbet på deres små ben for at få en plads i den gule bus eller den pink sportsvogn, ventede også tålmodigt. På den lille muskelsvindramte dreng i kørestolen, der skulle have hjælp af en stålrampe for at få en plads i den farverige karrusel.
Min datter skulle blive mere end fem år gammel, før hun oplevede det. At sidde side om side og grine med et barn i en kørestol. Ganske absurd, men en sandhed i vores samfund, hvor almindeligt offentligt samvær med kørestolsbrugere er lige så sjælden en oplevelse som at se en giraf hoppe.
Det er bare noget af det, Cirkus Summarum kan. Give plads til forskelle - og ophæve dem - som også er dets motto. I samarbejde med Muskelsvindfonden har DR for fjerde år i træk slået deres cirkus telt op på Tiøren på Amager, hvor overskuddet går til Muskelsvindfondens arbejde.
Og premieren i torsdags slog fast, at det er de velgørende billetpenge værd. Forestillingen er et overskudsgilde af humor, leg, læring - og en slags cirkusartisteri. Serveret oplagt af Danmarks mest markante og barnlige kræfter som Signe Lindkvist, Jacob Riising, Rasmus Bjerg og Hr. Skæg alias Mikkel Lomborg, der fører DRs stærke børne-TV-tradition helt ud i næseborene. I en opdateret og vedkommende indpakning. Her er Bamse på sin vante uskyldige, trodsige facon, der bliver så vred på cirkusdirekøren (Rasmus Bjerg), at den »får lyst til at prutte på ham«, Hr. Skæg i bogstavleg, der sammen med teltets højtråbende børnepublikum staver sig frem til, at det bedste i cirkus er »alt«, klovnen Jacob Riising, der - igen i år - flasher sig selv iført lyserødt lingerie - og Lille Nørd’erne, der får alle de små stemmer til at synge med på TV-programmets titelmelodi.
Også tak for musikken
Balancegangen er til at få øje på, for de velkendte figurer er jo fastlagt fra flere års DR-børne-TV, som skal omsættes til kød og blod, der kan leve uden for TV-skærmen. Den balancegang mestres - ikke mindst takket være manuskriptet, der holder med en enkelt historie krydret med indslag med de forskellige Ramasjang-figurer, sådan som børnene kender dem. Samtidig smides der også små lunser ud til de voksne i form af god gammeldags satire, hvor det skinner igennem, at Oliver Zahle i samarbejde med Natasha Arthy og Steen Koerner har ført pennen. Og så er der musikken. Min datter og jeg er habile cirkusgængere, og det er sjældent, at man ligefrem nyder de musikalske indslag inden for denne genre. Men med DR Big Bandet i ryggen i moderne klassikere som bl.a. Gasolins »Det bedste til mig og mine venner«, er der kun at sige: Tak.
Og ja, nogle kan måske få ondt af, at DR som public service-kanal i kommercielt øjemed bruger deres figurer - og sælger godt ud af merchandise på pladsen rundt om teltet. Men formålet er nu engang højere end det. Og ja, der var så mange sjove aktiviteter for børnene på pladsen, at de ikke var til at drive ind i cirkus, fordi de ville have en tur mere i karrusellen. Men det må vel siges at være luksusproblemer. For da jeg bagefter spurgte min datter, hvad det bedste havde været, svarede hun: »Alt - som Abe, Lastbil og Tekop.«
