Denne artikel er fra tillægget "Alt om Teater" der er med Berlingske Tidende i dag. Køb avisen og læs de øvrige artikler.
De sidder på en yacht i Rungsted Havns bløde bølger. De to småliderlige velhavermænd Fritz og Poul causerer over, at de fattige er så forbandet kedelige, fordi de er nærige. De burde jo bare købe sig en båd, så ville de få det meget bedre. Snobberne er et af skuespillerne Martin Buch og Rasmus Botofts vartegn, når de omdanner det, de selv kalder ævl og gas til satire under navnet Rytteriet.
De har boltret sig med søndagsradiosatire siden 2008, og programmet Rytteriet har efterhånden bredt sig godt ud i landet. Det er som om, opmærksomheden omkring dem vokser støt og roligt. Rasmus Botoft og Martin Buch har netop færdigproduceret ti tv-programmer og går fra 4. november på scenen på Bellevue Teatret med forestillingen »Rytteriet LIVE«.
»Vi laver egentlig bare det, vi selv synes er sjovt,« lyder det nærmest uskyldigt fra de to skuespillere.
Og humor handler for Rasmus Botoft og Martin Buch om at bygge et univers af nogle karakterer med mærkelige stemmer langt fra kysk hverdagskomik og tættere på en ond virkelighed. De går uden om påtagede punchlines, det er de ikke særlig gode til. De fremelsker i stedet nogle arketyper, som vi alle kan genkende fra vores egen familie og omgangskreds.
»Jeg tror, vores force er, at der er noget dybdedet er sådan et dårligt ord - noget menneskeligt. Vi beskriver nogle skæbner, som er virkelig far out, men som også rummer en sandhed og noget virkeligt. Man kommer ind i en trummerum, et rytteri af kaos og følelser, og det er det samme hver gang. Det er måske det, folk godt kan lide. De ved, hvad der sker,« forklarer Martin Buch.
Historien om Rytteriet starter tilbage i midten af 90erne, hvor Rasmus Botoft og Martin Buch mødtes på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater. Siden da har de sideløbende med hver sin succesfulde skuespillerkarriere lavet en hel del sjov og satire sammen. De har haft deres eget tv-program som de to arkivarer og folkemindesamlere Dusk og Bomholt, lavet Tisvildeleje Revyen, været med i henholdsvis tv-satiren »Normalerweize« og »Er du skidt, skat?« Samt lavet forestillinger på Caféteatret med titler som »Den kolde sweater« og »Når huden falder af.«
Der er ikke noget fintmasket idealistisk bagtæppe til Rytteriet, men da de fik deres faste sendetid på P2, følte de sig forpligtet til at udnytte taletiden.
»Det meste underholdning er blevet kaldt satire de sidste ti år, men i virkeligheden er det jo først satire, når man spidder noget, og vi synes, vi havde en forpligtelse til at mene noget mere,« siger Rasmus Botoft.
Det var her, den handlingshæmmede mand i skabet dukkede op hos Martin Buch.
»Vi danskere taler meget, men om ingenting. Det er hyggeligt, men også meget typisk dansk. Jeg fik idéen til Manden i skabet en dag, jeg sad til en middag. Man sidder der og æder, kommenterer rejerne og den hjemmelavede leverpostej. Samtidig bliver oversvømmelserne i Pakistan lige nævnt, hvor 50 millioner mennesker er berørt, mens man rækker ud efter næste fad. Så er man videre, og man har ikke gjort noget ved det.«
Og manden i det trange køkkenskab i Rytteriets sketch er lige så hyklerisk og madglad som de fleste af os. Han vil ikke komme ud, før alverdens problemer er løst, det være sig druk i Grønland eller hungersnød i Afrika. Medmindre vennen Tage kommer forbi med en lille snitte eller andet spiseligt
»Det er en opsang til os alle. Vi er en del af den suppedas. Man synes fanme, det er for dårligt. Og så går vi hjem, sidder og zapper, spiser god mad og hygger os væk fra problemerne,« forklarer Martin Buch.
»Men det, vi laver, er jo samtidig også bare et langt bagkatalog af ævl,« lyder det punkterende fra Rasmus Botoft.
Og med grundig forarbejdning bliver ævl omdannet til Rytteriet. Teksterne er gennemsanerede og små ord skiftes ud, så sketchen kommer til at stå endnu skarpere.
Idéerne til Rytteriet kan være skøre indfald, gamle brandertsamtaler fra en bytur eller som da de på gaden forleden hørte en mand råbe: »Alle guder er født i Klampenborg!«
»Det kommer helt klart med i showet på en eller anden måde,« lover Rasmus Botoft.
På Bellevue Teatret lover Rytteriet også, at alle med angst, svære neuroser, knuste knæ, akut hårtab og sprukne blodårer på lårene vil få det bedre.
»De får det hvert fald bedre en time efter showet. Og så får de det til gengæld dårligt!« fastslår Rasmus Botoft.
Martin Buch: »Ja, så får de sådan noget udslæt.«
Rasmus Botoft: »Astma«
Martin Buch: »Ja, mange får astma, når de ser showet«
Og her forlader vi de to skuespillere halvt ude af en tangent, der nok skal ende med nogle frivole guder fra Klampenborg.
