»Vi er i gang«. Sådan lyder det energisk og optimistisk fra de fem på scenen, som flittigt bakser rundt på finérkasser, lister og plader, mens vi er på vej ind i Republiques teatersal. Og det er jo det, vi er – vi voksne mennesker, det hele handler om i instruktøren Kamilla Wargo Breklings forestilling »Spørg de voksne«, der lægger sig i forlængelse af de temmelig vidunderlige teatercollager, hun tidligere har lavet. Vi er »i gang«. Og undervejs når vi at leve en lille smule. De fem skuespillere på scenen, et repræsentativt udsnit af den voksne befolkningssammensætning, er stort set i rummet hele tiden og skiftes til at gå ud og ind af de bekendelser, de betror os, og små scener, der illustrerer nye sider af et voksenliv, der er så pokkers svært at fornemme konturerne af. Føler vi egentlig nogensinde, at vi også når at realisere vores fulde potentiale?
Hvorfor lortespanden?
Først og fremmest handler »Spørg de voksne« om den livslange kamp i en tilværelse, hvor det er overladt til os selv at få has på meningen med det hele. Som når grubleren Mads Wille allerede i sin åbningsmonolog filosoferer over, hvorvidt gangarten bestemmer menensket eller omvendt. Men forestillingen handler mindst lige så meget om det, der begrænser os. Om vores egen dårskab, rastløshed og tvivlsomme eksistentielle forklaringsmodeller. Og om drømmen om at nå i mål, som naturligvis aldrig rigtig bliver til noget.
Charmerende Camilla Bendix længes for eksempel om at gøre en banebrydende forskel, men har fået et liv, som passer perfekt til hendes veninder. Jens Jørn Spottag fantaserer om at fastholde lykkenuet, men må se det forsvinde. Energiske Joen Højerslev finde et af slagsen på sin klatretur mod højderne, men han skal helst have publikum på. Elsebeth Stentoft – overdådigt morsom hele vejen igennem og en megasej Michael Jackson undervejs – gør oprør mod at hele tiden at skulle være »hende den gamle«. Hun kræver fokus og udfordringer. Men da hun skal finde ud af, hvad hun så vil, går det hele i stå: »Hvad kan jeg vælge imellem?«. En scene, der spejler 25-årige, præcise Danica Curcics monolog, hvor hun beslutter sig for at tage for sig af livet på alle måder, men ender med at skrige sine lunger ud bag lukket dør: »Jeg ved ikke, hvad jeg vil!«, »Hvem er jeg!«
Hvem er jeg?
Det er dette, »Hvem er jeg?«, der klinger gennem hele forestillingen, der måske nok har en bredere kaleidoskoplinse, end andre af Wargos forestillinger, men som er mindst lige så hylende morsom, bevægende og veloplagt vævet sammen med livets skiftende aldre som en af sine understrømme. Med tilkæmpede overlevelsesstrategier – samt ikke mindst usikkerheden, præstationsangsten og småligheden bag det udefinerbare liv – som nogle af de andre. Og på sin egen menneskekærligt lommefilosofiske måde samler forestillingens mange sorthumoristiske vignetter sig alligevel til en skøn lille hyldest til det forbandede og velsignede voksenliv, holdt oppe af fem vindende veloplagt kommunikerende skuespillere, det ganske enkelt er en fornøjelse at være i selskab med.
Hvad: »Spørg de voksne«
Hvem: Iscenesættelse og manuskript: Kamilla Wargo Brekling i samarbejde med de medvirkende og Karina Dichov Lund. Scenografi: Martin Tulinius. Koreografi og co-instruktion: Karina Dichov Lind.
Hvor: Republique, Lille Scene. Til 23. november.
