En hyggelig aften i selskab med shubbernes sange

Man hygger sig til Fredericia Teaters »Shu-bi-dua – the musical«. Og opdager hvor meget samtidshistorie gruppen fik fortalt i sangene.

Kristine Yde og Emil Birk Hartmann som Sille og Mick med Max-Emil Nissen og Cecilie Greiber-Alring i baggrunden. Foto: Søren Malmose Fold sammen
Læs mere

Selv om jeg i min pure ungdom hørte til den fanskare, de færreste har villet bekende sig til siden hen, kommer det undervejs i Fredericia Teaters »Shu-bi-dua – the musical« alligevel bag på mig, hvor præcist gruppens tekster faktisk nagler deres tid.

På sin egen underspillede humoristiske måde er Shu-bi-duas sange næsten en slags danmarkshistorie om os alle dengang i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 1980erne.

Sangen »Den røde tråd« er også forestillingens røde tråd. Teenageren Mick bor alene med sin mor og har stadig fantasivenner, som han besøger den udstoppede hval »Hvalborg« med – så mor og lægen synes, han har »Knald i låget«. Indtil Mick møder Sille, kommer ind i reklamebranchen, hvor man gør »Minus til plus« og lever livet på coke-baner.

Men Mick mister sig selv og skal – som en anden Larsen i »Melodien, der blev væk« – finde sin fantasi, Sille og indtil flere Shu-bi-dua-melodier for at blive glad igen.

Dramatisk set er historien ikke meget dybere, end hvad man i samtiden kunne læse i bladet »Vi Unge«. Med lån fra måden, som blockbuster-musicalen »Mamma Mia« er skruet sammen på, handler det også her om at præsentere så mange af de kendte sange som muligt.

Det er i den grad et nostalgitrip. Enkelt, men præcist understøttet af videoscenografiens billeder fra Mosters Bodega og Micks skiftende værelsesindretning. Men især af de detaljerige kostumer, hvor vi bevæger os fra 1970ernes parkacoat og fnulret acryltørklæde til 1980ernes læggede sandfarvede bukser, ørevarmere og buksedragten med de store lommer.

Daniel Hersig er Mick som stilfærdig og usikker teenager, mens Emil Birk Hartmann spiller ham som voksen og nok mere pæn og moderigtig collegetype end småskør knægt, mens Kristine Yde rammer den kønne og selvsikre Sille så realistisk, at man et kort øjeblik tror, man har gået i skole med hende dengang.

Ole Boisen spiller Micks far med rustent værtshuspræg og antydning af tragedie bag det joviale, selv om det er Nis Pedersen, der vælter både bodega og teatersal i en desværre alt for beskeden birolle som den kedelige Knud.

»Shu-bi-dua – the musical« passer til en bred målgruppe, der gerne vil have

en hyggelig aften. Den har ikke formatet til at blive en musical-nyklassiker som for eksempel Aalborg Teaters »En kort en lang«, dertil er rammen om sangen for banal. Men man går fra teatret med lyst til at bladre i den gamle pladesamling og fiske LPerne med Shu-bi-dua frem fra glemslen.

Hvad: »Shu-bi-dua – the musical«.

Hvem: Af Mads Æbeløe Nielsen og Søren Møller m.fl. Sangtekster og musik: Shu-bi-dua. Instruktør: Thomas Agerholm. Koreograf: René Vinther. Kapelmester: Martin Bergman Konge og Thomas Møller. Kostumer: Anna Juul Holm og Lotte Kriegbaum. Scenografi: Thomas Agerholm m.fl.

Hvor: Fredericia Teater. Til 15. november. I 2016: Østre Gasværk Teater og Musikhuset Aarhus.