Sanne Salomonsen undskylder, at hun har efterveerne af en influenza siddende i kroppen, og derfor ikke er helt på toppen. Men selv i halvsløj tilstand fylder hun rummet med energi, så snart hun træder ind. Frygt for at blive syg igen har fået hende til at pakke sig ind i flere lag termojakker, lange støvler og et kæmpe halstørklæde – det hele i dæmpet jægergrøn og khaki. Den karakteristiske løvemanke er skjult under en herrehat fordi hun, efter egen mening, har en dårlig hår-dag. En smule ironisk, dagens emne taget i betragtning.
»Jeg mangler bare noget tweed – og måske en fjer i hatten,« griner hun, med henvisning til, at der er noget landadel over dagens look. Ganske passende, for indenfor den danske musikverden tilhører Sanne Salomonsen om nogen eliten efter mere end 40 år på toppen.
Hun opdagede musikken som bare seks-årig, hvor hun stod med øret klinet til familiens transistorradio, når der blev spillet Beatles og Stones. Hvis hun da ikke ligefrem huggede radioen med ind på værelset og lagde den under hovedpuden, når hun skulle sove. Allerede som 12-årig sang hun første gang offentligt, og få år senere indgik hun i en række bandkonstellationer med musikere, der var både ældre og mere erfarne – men som alligevel kunne bruge lille Sanne og hendes kæmpestore stemme til noget.
Det helt store gennembrud kom, da hun 15 år gammel blev lokket med til audition på tidens helt store musical »Hair«, der skulle sættes op i Cirkusbygningen. Sanne Salomonsen satte sig ved klaveret og spillede en af sine egne sange – og blev hyret på stedet til koret. Da forestillingen få måneder senere drog på turne, fik »lille Sanne superstar«, som aviserne hurtigt døbte hende, den kvindelige hovedrolle Sheila.
Det er efterhånden 42 år siden og resten er, fristes man til at sige, historie. Sanne Salomonsen har siden lavet musicals, film, TV-serier og en lang række pladeudgivelser, både i band og som solokunstner. Hun var frontfigur for firernes store band Sneakers og solgte hele 600.000 eksemplarer af solopladen »Sanne« fra 1989. For bare at nævne et par af de mange succeser. Hun er også blevet mor til sønnen Victor Ray, der i dag er 21 år og selv netop er blevet far til en søn. Der er med andre ord løbet meget vand gennem åen, siden lille rødhårede Sanne Salomonsen lagde den danske musikverden ned med sin gnistrende energi og imponerende vokal.
Derfor virker det kun passende, at hun nu vender tilbage til udgangspunktet, musicalen »Hair«, i en rolle, der netop handler om opsparet erfaring. Kenneth Kreutzmann, som hun tidligere har arbejdet sammen med på både »Evita« og »The Show«, har skrevet en helt ny rolle til hende – en ældre version af Sheila, der husker tilbage på dengang, hun selv var med til at skabe ungdomsoprørets mest ikoniske musikforestilling.
Sanne Salomonsen glæder sig til at genbesøge en tid, der står som noget helt særligt i hendes liv. En tid der på mange måder var med til at skabe hende som menneske.
»Det var jo en kulturrevolution! Det var simpelthen så vildt på alle områder. Musikken var fantastisk og alle følte sig pludselig vildt frie. Man kunne gøre, hvad man ville og have sex med alle dem, man ville. Det var en fantastisk tid, og vi er mange, der går rundt og bevarer genet – den der hippie-ild – i os.«
Af alle »hippie-værdierne« sætter Sanne Salomonsen følelsen af frihed højest.
»Den der erkendelse af, at det er enormt vigtigt at føle sig fri og at tage ansvar for sit liv på godt og ondt. Jeg går stadig gerne ud og demonstrerer, hvis jeg synes, at der er noget, der er vigtigt – som vi også gjorde dengang. Jeg var for eksempel med, da Christiania blev indtaget. Hele den tid var min ungdom, og jeg har taget rigtigt meget af det med mig. Jeg tror, at den rebelskhed, der var i tiden, måske er en af de grundsten i mig, der gør, at jeg er ligeglad med at være blevet ’voksen’ – om man så må sige. Jeg ligger ikke under for normen og synes bare, det er vidunderligt at være den, jeg er, og gøre det, jeg vil.«
Sanne Salomonsen har hele sit liv forsøgt at leve efter hippie-tidens gamle mantra »peace, love and understanding«.
»Jeg var ung i 67-68, hvor hele den livsfilosofi blev skabt, og jeg elskede den tid og har bevaret meget af den i mig. Det hele handler om, at det du giver, er det du får. Det handler om at prioritere og sætte pris på sin tid. Hvad er vigtigt, og hvad er ikke vigtigt – hvor føler du gnisten? Og hele tiden være bevidst om, at være i nuet og lave det, man synes er sjovt. Det har jeg levet efter lige siden »Hair«. I virkeligheden har jeg været den samme fra jeg startede til nu. Nu er jeg bare voksen med meget mere erfaring i bagagen, og det gør det enormt sjovt,« siger Sanne Salomonsen, der ikke har spor imod at blive ældre.
»Man tror, at man er så pisseklog når man er teenager, men det er man jo ikke. Noget af det fantastiske ved livet er, at man går ud som ung og tror, at man ved det hele og så begynder man lige så stille at opdage og lære af sit liv.«
De to udgaver af »Hair« kan ikke undgå at ligne et solid cirkelbevægelse i Sanne Salomonsens karriere. Men hun understreger, at der ikke er tale om en cirkel, der slutter.
»Jeg har haft et fantastisk liv og en spændende karriere, og det er slet ikke slut endnu. Jeg er kun nået halvvejs, og jeg har besluttet, at jeg skal have en fest resten af mit liv,« siger hun og griner højt. »Jeg har nogle gange set mig selv for mig stå rynket med det hele faldet sydpå i en tarvelig paryk og rød pailletkjole på et hotel i Las Vegas – eller sådan et eller andet fis. Bare fordi man synes, at det kunne være sjovt at blive ved.«
Det er sagt i sjov, men man skal aldrig sige aldrig, når det gælder Sanne Salomonsen. Hun insisterer på at blive ved og at være sig selv – med læderbukser, fuld krigsmaling og lange lokker. Hun insisterer på, at der ikke er noget, der hedder en udløbsdato, selvom man er kvinde og har passeret de 50 år i en branche, der altid har hyldet ungdommens skønhed og rå energi. Det har gjort hende til forbillede for mange kvinder, der ligesom Sanne Salomonsen insisterer på at være både skønne, rå og fulde af energi - hele vejen.
Selv foretrækker hun dog ordet ’inspiration’ frem for forbillede.
»Jeg ved, at der er mange kvinder, som er glade for, at jeg skider på min alder og bliver ved med at være som jeg er; have langt hår og gå med masser af øreringe. At jeg er tro mod mig selv og ikke siger ’nej, nu er jeg blevet 40, nu må jeg hellere klippe mit hår og holde op med at gå med så mange smykker’, for sådan er jeg ikke! Jeg er en hippie, og det vil jeg altid være. Jeg ejer to kjoler, som jeg godt kan tage på, hvis det er krævet – hvis jeg for eksempel optræder for dronningen eller sådan noget, hvor man skal være fin, men jeg er bare ikke sådan en spadseredragtspige på høje hæle,« siger Sanne Salomonsen, der bliver stolt når hun møder kvinder der siger ’du har givet os et spark i røven, nu tør vi godt være den alder, vi er’.
»DET er da inspiration – kvinde til kvinde.«
Der er en ukuelighed over Sanne Salomonsen, der får hende til at virke usårlig som hun sidder og fortæller. Det er hun imidlertid ikke helt. I 2006 fik hun en blodprop, der gjorde hende lam i hele den venstre side. Et langt genoptræningsforløb – drevet af en god portion vilje og stædighed – fik hende tilbage til både scene og pladestudie og en efterfølgende depression og socialfobi blev bekæmpet ved hjælp af en dygtig psykiater. I dag føler hun, at hun er den samme som før sygdommen. Næsten. Nedsat følsomhed i venstre hånd gør det svært for hende at spille guitar og klaver, hvilket har gjort hende afhængig af at skrive sine numre sammen med andre musikere. Et mindre problem, eftersom Sanne Salomonsen altid har sat det kreative musikalske samarbejde højt.
»Selvfølgelig er det da noget lort, men jeg takker for, at det da er det mindste – jeg kunne jo være død! Og jeg får fed inspiration ud af at arbejde med dygtige mennesker,« siger Sanne Salomonsen, der føler, at hun har samlet et hold gode folk omkring sig, der tillader hende at fylde alt det, hun vil i processen. Og det er ikke så lidt.
»Jeg har altid været lidt af en pain in the ass, for jeg blander mig i alt. Jeg mener, at man altid skal være selvkritisk. Hellere droppe det hele og starte forfra, hvis det ikke fungerer. Jeg bryder mig ikke om kompromiser, hverken kunstnerisk eller i det hele taget. Så vil jeg hellere satse.«
Næste satsning bliver på scenen i »Hair«, der spiller på Østre Gasværk frem til 12. maj.
