En flygtnings indre kamp

Edhem Jesenkovic har et stærkt nærvær i sin nye billedrige soloperformance »Republika« om at være flygtning.

Edhem Jesnekovic som flygtningen i sin nye solo »Republika«. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Én gang flygtning, altid flygtning«. Sådan sagde en gammel mand i et asylcenter til Edhem Jesenkovic, da han 15 år gammel sammen med sin familie kom til Stockholm fra krigen i Bosnien-Hercegovina.

Ordene fra den gamle mand har fulgt ham lige siden. Og den i dag 38-årige Edhem Jesenkovic, der har base i Danmark og gennem en årrække har beriget den danske dansescene med sin stærke og ekspressive dans og koreografi, har nu meget aktuelt lavet en ny solo, »Republika«, om at være flygtning.

Mens Corpus’ og Sort/Hvids »Uropa – En Asylballet«, der lige nu spiller på Det Kongelige Teater, tager udgangspunkt i de medvirkende asylansøgeres meget konkrete historier, viser soloen »Republika« et personligt, men mere universelt og abstrakt billede af følelserne forbundet med at være flygtning og skulle genopfinde sig selv.

Lige fra starten fænger Edhem Jesenkovic øjet med sin udtryksfulde krop. Langsomt sænker han hovedet, inden han som en traumatiseret skikkelse vakler usikkert fremad med et stirrende fremmedgjort blik, som skulle han ud på en uendelig vandring.

Med scenografiens hvide mursten konstruerer han en væg, som var det et nyt liv, der bliver bygget op, eller en beskyttende mur rundt om et nyt territorium. Han forskanser sig, indtager ventepositioner og springer op i en seng med en fjedrende madras, hvor han både kan drømme og gå ind i togrejsens monotone dunkende rytme.

Desperat går han rundt med rastløsheden siddende dybt i kroppen, og med sin T-shirt trukket ned over hovedet mister han identitet og personlighed og bliver glimtvis til et firbenet dyr.

Edhem Jesenkovic har selv komponeret den effektfulde elektronmusik, der blander sig med reallyde og stemmer fra børn og voksne, som taler både serbokroatisk og svensk. Lidt uklart i den ellers stramt formede solo er et indslag, hvor vi på lydsiden hører om taxier og Arlanda Lufthavn.

Men stærkt er det, når Edhem Jesenkovic på scenen med stort dramatisk nærvær snakker løs på sit modersmål og med sit brændende ønske om at kommunikere og blive forstået både taler til og blander sig med publikum.

Og meget symbolsk får han til slut os alle til at bygge en mur, af de hvide flamingokasser, vi har siddet på. En fysisk mur, der står tilbage som et billede på de mange mentale og kulturelle barrierer, som en flygtning støder på.

Hvad: »Republika«.

Hvem: Koncept, koreografi, komponist og performance: Edhem Jesenkovic. Lys- og lyddesign: Søren Knud. Dramaturgi: Inge Agnete Tarpgaard.

Hvor: Dansehallerne, sidste dag 7. februar.