»Det mørke net« stiller bedre spørgsmål, end det giver svar

Anna Bros stykke om internettet og det, det gør ved os, kan måske nok tilfredsstille som udgangspunk for en diskussion. Men ikke meget mere.

Asbjørn Aggers PET-mand kommer lidt for tæt på Marie Dalsgaards computernørd i »Det mørke net«. Foto: Miklos Szabo Fold sammen
Læs mere

Det er nogle interessante spørgsmål, den Reumert-vindende dramatiker Anna Bro stiller i sit stykke »Det mørke net« i Det Kongelige Teaters Det Røde Rum.

Der er noget, der bekymrer hende godt og grundigt. Hvad i alverden er det, der er ved at ske med os? Helt uden at fundere videre over det, har vi investeret store dele af vores bevidsthed og opmærksomhed i det internet, der på relativt kort tid har ædt sjæle op.

I hvert fald ser det ud til, at det er det, der er sket for »Rædselspiraten«, der i internettets nedre regioner, der hvor alle ulovlighederne finder sted, fungerer som en fandens karl. Skaber af »verdens største portal for alt det, det gennem­regulerede samfund ikke vil ha’, vi skal ha’ fingrene i.«

I virkelighedens verden er han en ensom, dysfunktionel svagpisser (Troels Thorsen), der bor hjemme hos den nervesvækkede mor (Maria Rossing), som til gengæld dybest set ikke fatter en bjælde af, hvad det hele går ud på.

Han bestiller i sin afstumpethed et lejemord på en pige, han har spillet et middelalderligt rollespil med over nettet – også hun er en frygtløs elverpige på skærmen, men bag den en bebrillet eneboernørd, der har trukket sig tilbage til sin triste lejlighed for at overgive sig til sin fantasy-virkelighed: »Fuck virkeligheden, den er alt for fake.«

Assistance fra en skræmmende PET-agent

Det lykkes ikke at tage livet af hende, for hun får assistance af en temmeligt skræmmende PET-agent med klumpfod og ubehagelige hensigter (Asbjørn Agger), som kommer til at betale prisen for hendes hårdhændede internetadfærd, der ikke længere kender forskel på den ene og den anden verden.

Samtidig drømmer hendes psykisk syge bror (Mikkel Arndt) om en analog verden, et kunstigt skabt refugium og paradis, hvor det er muligt at logge af og gennemgå en kold tyrker.

Anna Bro forklarer nettets mange lag, men kommer ikke selv særligt dybt i sin refleksion over den identitetsændring, vi tilsyneladende allesammen er ved at gå igennem uden at kende andet end de begyndende konsekvenser af den.

Endimensionelle problemstillinger

Hun stiller spørgsmålet, ja, men hendes svar er ikke synderligt uddybende, og instruktøren, Rune David Grue, behandler da også stykket som en halvsjov ungdomsforestilling mellem gys og gru og med rimeligt endimensionelle problemstillinger samt reducerede figurtegninger.

Et computerspil er aldrig nemt at gestalte på scenen, den side af sagen er lidt tung, men den altid vittige og kropsligt bevidste Marie Dalsgaard veksler i hvert fald overbevisende mellem sin karakters vidt forskellige fysiske former.

»Det mørke net« kan måske nok tilfredsstille som udgangspunktet for en diskussion om mobilkultur, men ikke meget mere. Desværre. Game over.

Hvad: »Det mørke net« af Anna Bro.

Hvem: Iscenesættelse: Rune David Grue. Scenografi: Edward Lloyd Pierce.

Hvor: Det Kongelige Teater, Skuespil, Det Røde Rum. Til 3. juni.