Det Kongelige Teater sætter Reumert-rekord

Nationalscenen er i publikumskrise. Men kunstnerisk tegner der sig et andet billede. Det Kongelige Teater er nomineret til et rekord højt antal Reumert-statuetter i år.

Søren Sætter-Lassen  er nomineret til Årets Mandlige Hovedrolle for sin præstation i Det Kongelige Teaters opsætning af "Richard III". Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Publikumsmæssigt går det den gale vej på Det Kongelige Teater.

Teatret fik i 2009 besøg af 125.000 færre gæster, end det var tilfældet året før. Men rent kunstnerisk tegner der sig et andet billede. Nationalscenen har ikke tidligere været nomineret til så mange Reumert-statuetter som det er tilfældet i år.

Hele 18 nomineringer til scenekunstens store pris går i år til Det Kongelige Teater, som også lå godt i feltet sidste år, hvor teatret var nomineret til 15 statuetter.

Det Kongelige Teater er blandt andet nomineret til Årets forestilling med ”Richard III”, mens Søren Sætter-Lassen kan løbe med prisen for Årets Mandlige Hovedrolle for sin præstation i selvsamme stykke. Med i alt fire nomineringer er ”Richard III” den mest nominerede forestilling.

Få nomineringer til andre københavnske scener

De store københavnske teatre - Gasværket, Betty Nansen Teatret, Republique, Nørrebro Teater, folketeatret.dk og Det Ny Teater - der samlet set har oplevet en publikumsmæssig fremgang det sidste år, er til gengæld bemærkelsesværdigt fraværende på listen over nomineringer til Årets Reumert. Teatrene får kun tre nomineringer i alt.

To af dem tilfalder det nye teater Republique, der er med ”H3K” er med i kapløbet om Årets Forestilling, mens den yderst debatskabende ”Salò” er nomineret til Årets store, lille Forestilling.

Provinsscenerne er i alt nomineret til 17 priser, hvilket er et ganske højt antal i forhold til tidligere år.

Årets Reumert bliver udelt for 12. gang søndag den 9. maj 2010 klokken 19.00 på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Skuespiller Ditte Hansen er aftenens vært, og tv-seere kan se med på DR2 fra kl. 20.30-22.30.