Nikolaj Hübbe er meget hemmelighedsfuld. Han vil godt røbe lidt, men ikke alt om sin nye iscenesættelse af Bournonvilles »Sylfiden« med Den Kgl. Ballet, der får premiere til oktober.
»Jeg løfter først hele sløret til premieren, så jeg er nødt til at tale i tunger,« siger balletmesteren drillende for at pirre nysgerrigheden.
Så tager han en lang tænkepause for at finde ud af, hvordan han skal dreje ordene uden at røbe for meget.
»Jeg kan jo sige, at der er vendt rundt på noget med kønnene i forhold til casting og roller. Og jeg kan jo gå så langt som til at sige, at der er visse personer, der måske ikke ligefrem er kønsforvirrede, men så i høj grad seksuelt forvirrede. Så kan jeg ikke sige mere,« afbryder Nikolaj Hübbe sig selv.
Men han vil gerne fortælle om det miljø, som den nye udgave af »Sylfiden« kommer til at udspille sig i.
»Vi er jo vant til et ekstremt romantisk, pittoresk og eksotisk genrebillede af Skotland, hvor hovedpersonen James nærmest er smurt ind i skotsk tartan. Sådan ser det ikke længere ud. Det er stadigvæk Skotland, og der er da også kilte med. Men det er i højere grad et Skotland, som vi kender det fra Lars von Triers »Breaking the Waves«. Et religiøst, måske pietistisk miljø, ligesom i Hans Kirks »Fiskerne«, hvor man let træder ud over nogle normer og grænser, og hvor alle vogter på alle.«
Med et bekræftende nik besvarer Nikolaj Hübbe mit spørgsmål om, hvorvidt det handler om at overskride seksuelle grænser.
»Men nu får du ikke mere ud af mig. Det her er jo ikke »Vild med dans« eller noget andet populistisk,« siger den kendte tv-dansedommer og griner.
Alle karakterer og personer fra den traditionelle udgave af »Sylfiden« er fortsat med i den nye iscenesættelse, og koreografien er stadigvæk Bournonvilles. Men hvem Sylfiden er som person, det må vi vente og se.
»Man kommer til at fornemme, at Sylfiden både er et sensuelt og seksuelt luftvæsen. James plejer jo at forfølge Sylfiden, fordi hun er denne her drøm og fantasi. Nu bliver hun næsten en redning for ham, og det er ikke hende, der bliver hans undergang,« siger Nikolaj Hübbe og understreger, at det bare er et par fyndige greb med casting og scenografi, der sætter balletten i nyt perspektiv.
Scenografi og kostumer bliver skabt af Bente Lykke Møller, der har været scenograf på en lang række operaer og skuespil og sidste år lavede scenografi til den herlige ballet »242 år i trikot« med karakterdansere fra Den Kgl. Ballet.
»Bente er et rigtigt teatermenneske og har så mange dramaturgiske pointer og spidsfindige progressioner, som sætter ens fantasi i gang. Det er jeg hende dybt taknemmelig for, og der har været totalt hul igennem i vores samarbejde. Hun har en fantastisk evne til at se tingene på en ny måde, samtidig med at hun har en enorm respekt for, at »Sylfiden« er et meget traditionsbundet værk.«
Selv har Nikolaj Hübbe også stor respekt for den klassiske version af »Sylfiden«, og i 2003 lavede han med stor succes en traditionel iscenesættelse i scenografi af Mikael Melbye til Den Kgl. Ballet.
»Jeg elsker stadigvæk den super romantiske udgave af »Sylfiden«, som jeg er opdraget med. Den er en del af mig, og jeg kan ikke gøre mig fri af den. Den rumsterer stadigvæk. Og selv om jeg ikke længere danser James, har jeg fortsat en stærk identifikation med ham, når jeg ser »Sylfiden« i dag. Men der er noget, jeg lige skal have klinket med ham Mr. James. Så det her arbejde er nærmest terapi,« siger Nikolaj Hübbe og uddyber sit forhold til James:
»Jeg har skullet tænke rollen igennem på så mange forskellige stadier i mit liv og min karriere. Han er jo en person med mange facetter og en person, der har åbent sig gennem årene. For mig startede han som en romantisk ung skønhed. Så blev han mere en person, man kunne sende på den lukkede afdeling – en fantast med noget næsten skizofrent over sig. Nu tror jeg, han har noget tredje i sig. Og det må man komme i teatret for at se, hvad er.«
Indtil nu har Nikolaj Hübbe næsten haft berøringsangst i forhold til at pille ved den traditionelle version af »Sylfiden«, der i første akt foregår i et pænt og trygt hjem, hvor James skal giftes med sin forlovede, Effy. Lige inden brylluppet lokker Sylfiden ham med ud i skoven, hvor hele anden akt udspiller sig.
»Da Bente og jeg startede på arbejdet med den nye version, havde jeg en idé om, at der gerne måtte være noget mørke og mystik i balletten. Men hele den romantiske idé om skønhed var mig stadigvæk meget magtpåliggende. Nu er det skønne blevet overtaget af noget andet, som er vigtigere. Det kom sig faktisk af, at Bente en dag siger: »Det er et helvede på jord at lave en skov. Kan vi ikke finde på et andet sted end en skov til anden akt?« Og så kom hun med en idé til noget andet end skov. Det er ren dødsdrift. Noget uhåndgribeligt. Et sted, hvor ingen af os har været.«
Men hvorfor er balletten »Sylfiden« overhovedet interessant at se for et moderne publikum?
»Den er interessant, fordi den handler om at være. Det at være menneske på godt og ondt. Det er jo derfor, man kan blive ved med at finde nye optikker til den. Den handler om noget enormt, nemlig tilværelsen. Det at kunne være til med sig selv og at acceptere sig selv, men også om at kunne leve i sameksistens med andre mennesker og hvor svært det til tider er. »Sylfiden« er jo på en eller anden måde ballettens »Hamlet«,« siger Nikolaj Hübbe, der selv får en rolle i balletten sammen med dansere som Alban Lendorf, Susanne Grinder, Amy Watson, Sebastian Haynes, Andreas Kaas og mange flere.
»Jeg kan jo kun afsløre dansernes navne, men ikke hvilke roller de skal danse,« lyder det hemmelighedsfuldt fra iscenesætteren.
»Sylfiden« opføres sammen med Harald Landers »Etudes« på Det Kgl. Teater, Gamle Scene i perioden 25. oktober til 27. februar.
