120 filmatiseringer, diverse skuespil, inspirerede kunstværker og Broadway-musicalen fra 1997. Det er næppe en overdrivelse at sige, at Robert Louis Stevensons gotiske horrorroman om Dr. Jekyll og Mr. Hyde er populær.
Det Ny Teater har sat musicalen op, så alt foregår på et sindssygehospital. Publikum er publikum til de ansattes og patienternes teaterstykke om Dr. Jekyll, der i 1888 udfører et fatalt forsøg på sig selv. Scenografisk er det effektfuldt at lade hele teatret runde om scenen. Præcis som sad vi i et af datidens auditorier og overværede en forelæsning om sindssygdom.
Det giver dog ikke forestillingen en ekstra grad af gysereffekt. Måske vil iscenesætteren, Daniel Bohr, især have os til at tænke over stykkets eksistentielle tema om, hvordan vi alle bærer det gode og det onde i os?
Det kan være trangen til eftertanke, der gør, at musicalen er længe om at komme i gang. Egentlig sker det først for alvor med det, der er signatursangen for utallige stjernesangere og præsidenter, »This is the moment« – her »Timen er inde«.
Med den kommer forestillingen rigtigt i gang, og Tomas Ambt Kofod træder for alvor i karakter i den dobbelte titelrolle og viser, hvor fremragende en sanger, men bestemt også skuespiller, han er. Han har brug for befriende lidt for at forvandle den lidt småkedelige Henry Jekyll til den sorte hævner, Edward Hyde, med uglet hår og en stemme, der er mørkere, mere hæs. Vi er aldrig i tvivl om, hvornår han er hvem. De hurtigere og hurtigere skift mellem de to mænd er voldsomt krævende, men de foretages imponerende ubesværet.
Mangler den farlige seksualitet
Julie Steincke og Camille-Cathrine Rommedahl er de to kvinder, der elsker Henry Jekyll, men mister ham til Edward Hyde. Julie Steincke som glædespigen Lucy fremstår dog aldrig med den farlige, stærke seksualitet, der får det til at ulme i Jekyll, men som han kun kan hengive sig til som Hyde.
Forskellen på Lucy og Emma, Jekylls selvstændige, stærke forlovede i skikkelse af Camille-Cathrine Rommedahl, står derfor ikke skarpt tegnet. Hvilket bliver meget tydeligt i de to kvinders gribende duet »I hans blik«.
Scenisk storslået er Det Ny Teaters »Jekyll & Hyde« i Paul Farnsworths gennemtænkte scenografi, men også det enorme antal medvirkende. Selv kor-roller er besat med spillere, der evner at tegne små, markante karakterer, og de løfter stjernerne i hoved- og birollerne, hvor vi også finder Kurt Ravn som fornufts- og faderfiguren John Utterson, der til sidst står med det sværeste valg af alle.
»Jekyll & Hyde« er ikke en gribende musical, der kræver duppende lommetørklæder. Den stræber ikke efter romantik og lykkelige slutninger, og indimellem kan den føles tung og omstændelig i sin dramaturgi. Men Det Ny Teaters opsætning er modig og samtidig overdådig i en grad, så man må overgive sig.
Hvad: Jekyll & Hyde. The musical.
Hvem: Dramatisk ide: Steve Cuden og Frank Wildhorn. Manuskript og sangtekster: Leslie Bricusse. Musik: Frank Wildhorn. Instruktion og bearbejdelse: Daniel Bohr. Scenografi og kostumer: Paul Farnsworth. Kapelmester: Per Engström.
Hvor: Det Ny Teater. Til 17. april.
