Det bedste og værste er forestillingens indledning.

Her viser Mammutteatrets »Catering« nemlig både diskret og brutalt årsagen til og konsekvenserne af, at piger hver dag handles mod deres vilje.

Hvordan det kan ske i et velfærdssamfund befolket med ordentlige, oplyste mennesker? Det kan det fordi, vi lukker øjnene for det. Fordi vi midt i vores pæne, almindelige liv måske endda understøtter bagmændene.

Effektfuldt er det derfor at lade Nicolas Bros tilforladelige fyr være vores vej ind i forestillingen. Vi lunter efter ham ind i teatersalen. Med sin rygsæk, V-sweater og habitbukser er han pænheden selv. Hans eneste last er – herregud da – en tur på gratisporno.dk og lidt hjælp fra en rødhåret kvinde på skærmen til at nå klimaks.

Men ingenting er gratis. Medmindre konen tager pornobrugeren på fersk gerning i stuen, er det dog en gratis omgang tilfredsstillelse for ham. Til gengæld betaler andre en pris for, at hans gratis fornøjelse.

Hun ligger på en stabel madrasser foran os og får syet sit underliv uden bedøvelse.

Endeløs sex

»Catering« er en bearbejdelse og dramatisering af den svenske filminstruktør Lukas Moodysons ikoniske film »Lilja 4ever«. Pigen på madrassen er Lilja, og hun er lige kommet fra Estland til Danmark, hvor hun troede, hun skulle leve »happily ever after« med sin kæreste André. I stedet har hun nu fået revet sit underliv op efter nonstop sex med en endeløs række mænd hver dag.

Nanna Skaarup Voss spiller omsorgsfuldt den ulykkelige Lilja. Hendes skræmmende ungdom og uskyld står tragisk klart i scenen, hvor hun lige er kommet til København og med sine få, engelske ord gerne vil være høflig og imødekommende overfor den chef, der næste morgen kaster hende ind i mareridtet.

Alligevel er jeg skræmmende uberørt af forestillingen. Min hjerne forstår alt, hvad der sker, men mit hjerte bliver ikke ramt af det i en grad, der betyder noget afgørende for arbejdet mod trafficking.

Instruktøren Maria Kjærgaard-Sunesen iscenesætter meget fysisk. Så der er en kasten sig rundt, krablen på gulvet, stablen af hvide plasticstole og især konstant flytten rundt på de billige, beskidte madrasser, der i sig selv skaber en fin scenografi. Men det virker for ofte tilstræbt og ydre, efterhånden er mit fokus mere på tingene end på personerne bag dem – og lige her glider tragedien mig af hænde. Trods et fint hold skuespillere, der blandt andet tæller en iskold Ken Vedse­gaard som blandt andet bagmand, stortalentet Joakim Fjelstrup som drenget kæreste og en rørende Morten Holst som Liljas lidt anmassende ven Volodya.

Hvad: »Catering«.

Hvem: Ide og koncept: Mammutteatret efter Lukas Moodysons film. Tekster af: Nicolas Bro, Julie Maj Jakobsen og Maria Kjærgaard-Sunesen. Instruktion: Maria Kjærgaard-Sunesen. Scenografi: Katrine Gjerding.

Hvor: Edison. Til 1. april.