Sår en mands stolthed - og du er død.
Vilkåret kendes alt for godt fra talløse kulturer verden over.
Det var også emnet for Gabriel Garcia Marquez’ meget læste »Historien om et forudsigeligt mord«. Og det står rystende rent i to danskeres forvandling af romanen til opera. Man gyser sig gennem komponisten Lars Klits musik og guitaristen Jesper Lützhøfts tekster. Skruet sammen til en både vedkommende og velsunget forestilling mellem de bastante betonmure i Pakhus 11.
»Angelo« er den frygteligt forudsigelige historie om jalousidrab: Lucia skal giftes bort til Domenico hin fremmede. Men hun har vist ikke været jomfru for nylig - i hvert fald ikke siden flotte Angelos mellemkomst. Og hvad gør man så? Pigen finder en svamp med lidt blod og vil snyde sig til succes på bryllupsnatten, men afslører sig. Hendes macho af en ægtemand bliver rasende og leverer sin brugte brud tilbage. Hvorpå broderen Jesus finder misdæderen og slår ham ihjel. Kort og godt og allerhelvedes aktuelt. Undskyld udtrykket.
Lars Klit brød igennem med magisk forvandlingsmusik i »Den sidste virtuos« fra 1995 og fortsætter med magisk realisme. Det er rig og sammensat musik. Man får modernisme det ene sekund og latin det næste.
Og hvor er den uhyggelig! Vi gruer for det forældede æreskodeks og jalousidrabet. Mordet til sidst virker lige så uafvendeligt som korsfæstelsen i en passion til påske. At forestillingen kan fastholde de lange stræk af uhygge, hører til dens største sejre.
Lidt luksusproblemer har man vel altid. Ord som »ikke« og »have« udtales for eksempel på stavemåden. Igen, igen. Bør progressiv opera ikke være den første til at gøre op med forældede former? Men opsætningen skal ses. Og hver eneste scene skal høres til ende. Det store indbrud af rock undervejs taber umiddelbart højde - men går så pludselig tilbage i mild modernisme og kommer hjem igen.
Thomas Peter Koppel som Angelo og Andrea Pellegrini som den brugte brud er guld. Deres stemmers omfang og nerve i det dramatiske fænger fra først til sidst. Og ikke én af de andre falder igennem. Holdet ligner efter danske forhold et stjernehold.
Thi dit er riget og magten og skammen.
