Kærligheden skal være den stærkeste af alle følelser – baggrund for alle syv dyder, årsag til samtlige dødssynder.
Giacomo Puccinis berømte »La bohème« fra 1896 handler bare ikke om den. I hvert fald ikke i den version der kører på Malmøs syndigt smukke operascene for tiden.
Det sociale er langt mere vigtigt. Og selve den medfølelse kun hjerter af sten savner.
»La bohème« fortæller historien om en håndfuld skønånder fra det parisiske parnas. Da digteren Rodolphe møder den hostende Mimi fra sin opgang, siger det bling. Scenen med »Så kold den lille hånd« hører til de største hit i operaens historie.
Også maleren Marcel har haft en kæreste i form af Musette. Hun skulle siden kaste sig over en minister med mafiøse gener.
Begge par går fra hinanden og finder sammen igen. Så længe det varer.
For selv parisiske paradiser har en slange. Mimi lider af tuberkulose og skal dø.
Opdaterede farver
Det sceniske ved irskfødte Orpha Phelan er opdateret på nænsomste måde: Parisermoden omkring 1830 er blevet til pangfarvede lærredsbukser og dynejakker.
Og latinerkvarterets markedsscene er på alle måder vellykket. Med band fra Frelsens Hær og kærlighedskarrusel med blinkende lygter. Med julemand i en af disse elektriske kørestole, der betales af kommunen.
Det optrin fungerer ikke altid efter hensigten – men kalder kun smil frem hér.
Selve den fattige kunstnerhybel er henlagt til en platform midt rummet. Man kan ellers godt illudere taglejlighed på et gulv. Især for lydens skyld.
Mimi i form af russiske Olesya Golovnev kalder alligevel tårer frem fra første sekund. På grund af hendes klang og klokkeklare toptoner. På grund af hendes stærke underspil som ene og forladt.
Rodolphe i Luc Roberts skikkelse virker sommetider lidt anonym i det selskab, men er ellers både troværdig og høreværdig.
Og den hårdt prøvede Musette i Maria Fontoshs krop falder ikke i med tapetet! Ukraineren synger ganske vist med noget spids stemme a la Agnes Baltsa. Men hendes fremtoning vil være guf for alle med smag for den stil, som kun proletarpiger med ambitioner ejer. Ingen har set sådan en kvindetype i operaen før. Ever.
Tager pusten fra én
Gassen rent visuelt går måske en smule af ballonen i anden halvleg. At følelserne er skiftet, må gerne kunne ses i det sceniske.
Men selve aktens begyndelse tager næsten pusten fra én:
Da kærlighedens varme motiv bølger op fra orkestergraven som et ekko af fordums lykke – lige dér træder brystsyge Mimi ud af bagscenens tåge. Et ældgammelt teatertrick. Stadig lige effektivt.
Og da Rodolphe bærer sin Mimi hen på dødslejet, triller der tårer i det skånske.
Det hele er set før, ja. Men hvad pokker.
Fire stjerner til »La bohème« i det herlige hus hinsidan. Lidt bedre lyd i åbningen og mere fantasi til sidst havde udløst en femte.
Tag et tog, stå af på Triangeln Station og få en Puccini af de allermest renfærdige.
Hvem: Diverse solister samt Malmö operaorkester, operakor og børnekor. Dir.: Christian Badea. Scene: Leslie Travers
Hvad: »La bohème« af Giacomo Puccini
Hvor: Malmö Opera, lørdag. Spiller frem til 7. juni. Detaljer på www.malmoopera.se
