De spiller sprællevende Holberg på Folketeatret

Folketeatrets hæsblæsende »Den stundesløse« opdaterer muntert Holberg, så det er en fryd.

Henrik Koefoeds Vielgeschrey bliver et kort øjeblik distraheret i sin distraktion af Cecilie Stenspils fristende Pernille. ?Foto: Thomas Petri. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tag den. Når Cecilie Stenspils Pernille sender publikum af sted som det sidste i Folketeatrets udgave af Holbergs komedie »Den stundesløse«, sker det med en lige venstre til vores egen mentale tilstand:

»Så kan I godt tænde jeres mobiltelefoner igen, så I kan se, hvad I er gået glip af de sidste to timer og 22 minutter.« Av. Tag den. For hvad er det egentlig, vi tror, vi skal? Hvad er det, vi har så travlt med? Alt andet end at være til stede dér, hvor vi er.

Det er sådan set også det, der er problemet for titelpersonen i komedien fra 1723: Han har hovedet så fuldt af sine »forretninger«, at han halser gennem tilværelsen og ikke lægger mærke til noget som helst omkring sig. Stresset? Egentlig ikke. Men han tror det selv – og han taler gerne om det. Aldrig rigtigt til stede. Aldrig rigtigt i live. Er det noget, vi kender?

I det hele taget er det styrken ved Folketeatrets ualmindeligt muntre livtag med klassikeren, at forestillingen hverken er bange for traditionen eller for den friske tilgang, der kan tilnærme tematikken og komikken vores egen tid. Der går en hæsblæsende hvirvelvind gennem den. Ikke mindst takket været dramatikeren Thor Bjørn Krebs, som man har pudset på at børste støvet af Holbergs sprogdragt.

Det er set før – fra Bent Holms vellykkede »oversættelser« af Holberg på især Aarhus Teater til Erling Jepsens moderne justering af »Den vægelsindede« på Det Kongelige Teater.

Heldigvis er det gjort formidabelt i ånden. Krebs kaster muntre anakronismer og regibemærkninger ind (»og det var mange penge dengang«), smider veloplagt med referencer, vi forstår i dag – Olsen Banden, for eksempel – og rammer i det hele taget formidabelt Holbergs ordgalopperende nonsensretorik, når først intrigen kører.

Og kører gør den i den grad i Søren Iversens gesvindte, morsomme iscenesættelse. »Stundesløs«, det kan forestillingen selv være. Og den er velsignet med et arsenal af veloplagte skuespillere, som i tilgift kan en masse selv, når det handler om det sjove i amokløbet gennem Camilla Bjørnvads dekoration, hvor også dørene kan voltere i takt med Vielgeschreys overhængende sammenbrud.

Henrik Koefoed er måske ingen direkte farlig tyran, som helt berettiger den skælven, hans husholdning geråder i, da han vil tvangsgifte sin eneste datter bort til en kedelig bogholder.

Til gengæld har han så meget andet i sit tempofyldte anslag: En herligt forvaltet befippet distraktion, når han sidder på lokum og har gang i fire-fem andre ting samtidig eller forsøger at forstå, hvad der foregår, gennem sygekassebrillerne, der ryger af og på.

En rundtosset sødme som berettiger den lille forelskelse, tjenestepigen Pernille har i ham. Hun spilles af Cecilie Stenspil som en fræk, moderne og ligefrem pige, der har liv i skørterne, og som med eksplosivt temperament styrer sin intrige, der skal bringe husherren så meget i affekt, at de rette kan få hinanden.

Og Tom Jensen får i den grad bragt sin egen virtuose nonsenskomik ind i løjerne som hendes instrument, den snu fupmager Oldfux. Sikke en fest.

Læg dertil Sonja Oppenhagen i en skøn komisk vignet som den hengemte og giftefærdige (læs: liderlige) husbestyrerinde Magdelone – langt spindelvævshår over det udslukte, pudsige kikærtehoved, snart genopvakt fra de døde af Søren Hauch-Fausbølls lige så understimulerede bogholdersøn.

Og så er der alle de andre, der gør det, de skal, og lidt til: Ole Thestrup, Sofia Nolsøe, Nikolaj Bjørn-Andersen, Henrik Weel, Morten Christensen og Anders Heinrichsen.

Gået glip af meget er vi muligvis ikke, mens vi har siddet i Folketeatret. Til gengæld ville man nødigt have skullet undvære denne sprællevende klassikerfortolkning.

Hvad: »Den stundesløse« af Ludvig Holberg.

Hvem: Bearbejdelse: Thor Bjørn Krebs. Iscenesættelse: Søren Iversen. Scenografi: Camilla Bjørnvad.

Hvor: Folketeatret, Store Scene. Til 8. marts. Turné 14. marts-19. maj. Se hvor på folketeatret.dk.