Sikken en forrygende energi og udstråling de dansere har. Man bliver helt høj af at være tilskuer til Alvin Ailey American Dance Theater.
Publikum hujede og klappede da også af begejstring allerede under det første værk, »Love Stories«, da kompagniet tirsdag aften indledte sit trettende gæstespil i Tivoli.
Siden det seneste besøg i 2009 har kompagniet ikke bare fået ny leder ved navn Robert Battle. Næsten halvdelen af de i alt 30 dansere er også nye, unge navne. Og man mærker simpelthen en ny ungdommelig gejst og dynamik.
Som åbningsværk er »Love Stories« fra 2004, som vi før har set herhjemme, yderst velvalgt. Det er nemlig koreograferet som et samarbejde mellem den tidligere kunstneriske leder, Judith Jamison, den nuværende Robert Battle og hiphop-pioneren Rennie Harris. Stilistisk favner det bredt med referencer til mange forskellige kulturer og er som et spejl af alt det, Alvin Ailey American Dance Theater står for. Samtidig hylder værket både dansen i træningssalen, i venners lag og i konkurrence, men viser også den helt basale glæde ved at bevæge sig til musik.
Robert Battles egentlige gennembrudsværk som koreograf er soloen »Takademe« fra 1999. Den lille perle af en koreografi, som sjovt og raffineret blander afrikansk og indisk inspirerede trin til Sheila Chandras distinkte khatk-rytmer, blev eminent danset tirsdag aften af Kirven James Boyd, der ubesværet gik i luften i fantastiske høje spring.
Dybde og inderlighed
En helt anden voldsom maskulin energi er der i Battles »The Hunt«, hvor seks mænd som en flok vilde gladiatorer kaster sig ud i kraftfuld rituel inspireret dans til heftige trommerytmer fra Les Tambours du Bronx. Et sjældent kraftfuldt værk.
Som altid slutter alle forestillinger i Tivoli med Alvin Aileys udødelige mesterværk »Revelations«. Dejligt er det at se, hvordan nye unge sammen med garvede, ældre dansere formår at forløse det stærke og følelsesladede værk med dybde og inderlighed.
Endnu en gang bliver man ramt lige i hjertekulen af det unikke kompagni, der selvfølgelig fik hele salen op at stå og klappe til slutnummeret »Rocka my soul«B
