Det begynder med »Yesterday«. Fremført med spinkel stemme, delvis dekonstrueret, med delvist nye ord. Melankoli med melankoli på.
Senere er der »Getting Better«, en dejligt optimistisk og kun let sarkastisk 1967-Beatles-sang, nu sunget af en skikkelse, der svæver så underligt afpillet forbi oppe under loftet, i et arrangement, hvor hurtighed er blevet til langsomhed, og optimisme er blevet til pessimisme.
Og sådan er det hele vejen igennem i Beatles-teaterkoncerten »Come Together«, der fredag havde repremiere i Tivolis Koncertsal.
Nikolaj Cederholms instruktion og brødrene Hellemanns arrangementer er konsekvent til den mørke side, til overflod understreget af noget skævt, noget skrøbeligt, noget sært, noget menneskeligt utilpasset.
Napoleon (!) er her, grotesk grimasserende, og en elevatordreng er her, og en (mandlig) guitarist, der ligner en tjenestepige fra 1700-tallet, og en bassist, der nogle gange ligner en gammel græker, og her er andre bizarre typer, og tilsammen inkarnerer de et sært, på én gang fortidigt og surreelt univers.
Det er konsekvent gjort. Virkelig. Men det er også gjort med en konsekvens, der forekommer nådesløs. Og glædesløs.
Hvor meget man end kan beundre sangerne og de stensikre musikere og Kim Witzels effektive scenografi og Anja Vang Kraghs bizart smukke kostumer og alt det andet professionelle arbejde, der er lagt i forestillingen, så mangler der netop dén. Glæden.
Den glæde, som dog var en slags rød tråd i The Beatles’ samlede output. Den glæde, som også får nye generationer til at hoppe med på Beatles-begejstringen.
Den glæde, man om noget forbinder The Beatles med, men som denne teaterkoncert altså har valgt at eliminere.
Frem og tilbage og op og ned
Det er flot teater. Professionelt teater. Men det er også The Beatles vendt på hovedet. Og også i konkret forstand, for et gennemgående træk i »Come Together« er de mange flyveture, frem og tilbage og op og ned og hen under loftet og ned ad slisken. Også det er ganske imponerende gjort, tænk at nogen kan synge og spille på de præmisser.
Men igen: Det er ikke opløftende løft, man ser, det er glædesløst svæveri. Ligesom hele denne forestilling slet ikke er opløftende, men snarere det modsatte.
På sine egen præmisser fungerer den. På The Beatles’ præmisser fungerer den ikke. Nye Beatles-lyttere bør næppe begynde her.
Hvad: »Come Together«. Instruktion: Nikolaj Cederholm. Musikalske arrangementer: Brødrene Hellemann. Med Lotte Andersen, Jimmy Jørgensen m.fl.
Hvor: Tivolis Koncertsal. Til 30. december.
