Hvad så? Er de nøgne eller hvad, Anders W. Berthelsen, Troels Lyby og Nicolaj Kopernikus? Ligesom på plakaten. Se, det må man tage til Bellevue Teatret og se showet »Tre lede stjerner« for at finde ud af. Tro i hvert fald ikke, at det kun er på papiret, alt gælder i deres fælles show: Her er dragnumre i sambafjer og bar herremave, her er begynderlektioner i skuespilteknik, her er popsange og Nøddebo Præstegård, her en monolog om ballesved på teaterskolen.
Her er sort teater som dansenummer i mørket, et tvivlsomt akrobatnummer i Zirkus Nemo-stil, et parodisk ridderspil og verdens - med vilje - dårligste stand-up-nummer. Her er et filmet indbrud hos naboen, Cirkusrevyen, for at aflure konkurrenten dens succes. Det er lige ved at være aftenens sjoveste nummer, når Anders W. Berthelsen viser hidtil uanede muligheder som parodist, besat af både Dirch og Rysse.
Men en kølig ironi og stigende mangel på reelle ideer sniger sig ind i foretagendet. Resultatet er, at den milde velvilje må bære for meget af læsset. »Det er jer, der gør arbejdet,« siger en begejstret Kopernikus til publikum undervejs. Og det gør vi i lidt for høj grad.
Lyder det som lidt af hvert? I så fald er det ikke helt forkert. Det hele holdt sammen af en bevidst flirten med det uformående, når de tre kammesjukker småskændes på en sniksnakkende facon om forestillingens forløb.
Men er det ikke nogenlunde rammende at sige om de tre dygtige herrers mange selvforfattede indslag og mimiske numre, at de er mere kløgtige end egentlig lårklaskende morsomme. Ingen af dem er fødte komikere, men mindre kunne også gøre det. Lede stjerner? Slet ikke. Dertil er de tre herrer for dygtige og flinke. Og det er ikke fordi man keder sig specielt undervejs. Stilen er trods alt for uforudsigelig, omskifteligheden trods alt for stor. Det er heller ikke tempoet, det er galt med. Instruktøren Hella Joof har selv før været ud i det blå med klipklapper på på Bellevue og ved, hvad showscenen fordrer af gesvindte ind - og udgange. Den side af sagen kører som den skal.
