Balletens arvesølv skal pudses

"Ballet de Luxe" på Det Kongelige Teater byder på førsteklasses koreografier med skønhedsfejl

Foto: Costin Radu. Skarp og sexet solodans: Astrid Elbo i Balanchines "Rubiner" på programmet "Ballet de Luxe".
Læs mere
Fold sammen

Den Kgl. Ballet har næppe før haft så mange programændringer som i dette forår. En af ændringerne er udskiftningen af »Giselle« med det blandede program »Ballet de Luxe«, der dog ikke er noget dårligt bytte. For »Ballet de Luxe«, der består af »Bournonville-divertissementer«, George Balanchines »Rubiner« og Harald Landers »Etudes«, byder på førsteklasses koreografier.

Mon ikke pointen med programændringen er at få pudset både Bournonvilles og Landers trin rigtigt godt af, så de er parate til at stråle på Det Kgl. Teaters balletfestival i starten af juni måned? Det må man så håbe kan nås. For til premieren på »Ballet de Luxe«, der bestemt har potentiale til at blive et ægte luksusprogram, kunne man se, at ballettens dyrebare danske arvesølv trænger til en oppudsning for at kunne stråle rigtigt. Men det tager tid at få Bournonville-stilen ind under huden for kompagniets mange nye og dygtige udenlandske dansere, der kommer med vidt forskellig stilistisk baggrund.

Der er dog gejst over den skotske reel fra »Sylfiden«, hvor Femke Mølbach Slot og den nyudnævnte solodanser, Andreas Kaas, fører fint an foran korpset og de seks balletbørn. Men løsrevet fra sammenhængen er det lidt trist at se reelen danset i grå/sorte kostumer.
I pas de deuxen fra første akt af »Kermessen i Brügge« er det glædeligt at se Ida Praetorius, der i den grad har sans for stilen, folde sig ud med charmerende ynde, musikalsk frasering og fornemt fodarbejde, fint flankeret af Alexander Bozinoff i lette, præcise spring.

Bournonvilles berømte pas de sept fra »Et Folkesagn« er absolut fuld af danseglæde, og en del fungerer godt for især de fire kvindelige dansere. Men man savner generelt et overskud, der kan give større frihed i dansens fraseringer i den fantastiske koreografi.

Balanchines super raffinerede neoklassiske værk »Rubiner« var sidste år en del af helaftensballetten »Juveler«. Lørdag blev det et godt gensyn med den fantasifulde og legende, amerikanske ballet med det både skarpe, kantede, seje og jazzede udtryk til Stravinskijs rytmisk distinkte »Capriccio for klaver og orkester«.

Forrygende soloherre

Den langlemmede Astrid Elbo brillerer igen med sin skarpe og sexede solodans i den korte rubinrøde kjole. J’aime Crandall er skøn og vidunderligt sikker i anden sats’ spøgefulde pas de deux, og selv om hendes partner, Jonathan Chmelensky, ikke har samme sikkerhed, tager han kegler med sit drilske overskud og vovemod.

Aftenen slutter flot med Harald Landers »Etudes« i Thomas Lunds iscenesættelse. Endnu engang står det lysende klart, hvor mesterligt dette Lander-værk er i sin skildring af balletkunstens træning, udvikling og virtuose udtryksform.

Jón Axel Fransson er en forrygende soloherre med en imponerende energi i sine spring og piruetter. Og det blev en flot debut for Andreas Kaas i partiet som den anden soloherre, der nu også er partner for ballerinaen i den romantiske pas de deux.
Holly Jean Dorger er en smuk, sikker og stilfuld ballerina. Men »Etudes«, som enhver med mindste interesse for ballet bør se, har også et par skønhedsfejl, der skal rettes.