Revy – ordet betyder gensyn. Man kigger tilbage på året, der gak.

Det vigtigste i år har åbenbart været indvandringen – i hvert fald hvis man skal tro Cirkusrevyen 2016. Årets udgave i det dejlige telt på Bakken åbner med emnet og vender det flere gange i aftenens løb.

Meget andet er ved det gamle. En håndfuld af landets bedste skuespillere giver den som alle de kendte, de elskede, de hadede.

Lisbet Dahl fortsætter som den hæmmede hormonbombe, der giver kapelmester James Price skylden for musikkens mangler. Nummeret er en lidt overflødig gentagelse af fordums succes. Det fungerer til gengæld.

Forestillingens tredje nummer bliver dens tidlige højdepunkt, når Lise Baastrup synger om sin hemmelige kærlighed til Søren Pind. Komplet med sentimental melodi a la musical og meget medrivende rim. Flot flankeret af Niels Ellegaard i aftenens bedste forklædning som sheriffen selv.

Lise Baastrup er ny i klassen og klarer sig storslået: Hun kan synge, hun kan spille skuespil, hun kan blive i rollen og holde masken – selv når de andre giver los og bliver pjattede. Men hun er først og fremmest komiker med tårer bag smilet. En humorist med tragisk undertone. En klassisk klovn. Hvis hun fortsætter sådan, er en af de større kometer i dansk showbusiness på vej.

»Misforstået« er misforstået

Standarden falder relativt hurtigt efter dét og vender aldrig for alvor tilbage.

Carl-Erik Sørensens monolog om Inger Støjberg hedder »Misforstået« og virker desværre selv misforstået. Integrationsministeren kan sikkert beskyldes for meget – men ikke for at ville det onde. Satire dør på den måde. Lise Baastrup har på den anden side fanget et par af ministerens mest karakteristiske træk og gengiver dem virtuost.

Videre med ekvilibristiske Henrik Lykkegaard, der spiller undergrupper i den danske befolkning ud mod hinanden. Med sketchen om midaldrende mænd, der ikke selv har opdaget det. Og med Ulf Pilgaard som embedsmanden, der er tvangsflyttet til verdens ende. Sketchen er ikke sjov i traditionel forstand, men vækker megen latter blandt revyens stamgæster. Måske fordi der er noget om snakken.

Niels Ellegaard spiller hippiecoach med åbningstilbud på mindfulness og indre ro. Igen utrolig dygtig udført, men også lidt en kopi af gamle travere – her fra særligt Søren Østergaards repertoire.

Første akt slutter med astro-Andreas og en stærkt spillende Lisbet Dahl som hans mor. Vel aftenens bedste nummer rent musikalsk. I hvert fald begyndelsen.

Dumme drillerier

Anden akt lyser kun stedvist op. Som når Hendes Majestæt Ulf smager på ordet »Tudeprinsen«. Eller når Henrik Lykkegaard danser skotsk på en kæmpe kogeplade.

Parafrasen over Osvald Helmuths gamle »Konen, kællingen, madammen« ejer til gengæld en svaghed, den deler med flere numre: Man bliver først bevæget over Niels Ellegaard som den moderate muslim med købmandskalotten – men sidder inden længe med dumme drillerier om tre koner og en direkte svag slutreplik om jomfruer.

En ret lang medley på falderebet er viet Dirch Passers minde. På mange måder sympatisk og rigtigt set. Men ingen ligner ham rigtigt. Hvorimod de ti sekunder med Lise Baastrup som Daimi sidder lige i skabet.

Lisbet Dahl har instrueret for 26. gang. Og heldigvis for dét! Showet vinder stort over teksterne: Mimikken, de fleksible dansere, de flotte visuals i harlekinmønstre.

Hvem har bedre ideer?

Hvem: Henrik Lykkegaard, Lise Baastrup, Lisbet Dahl, Ulf Pilgaard, Niels Ellegaard samt James Prices Orkester.

Hvad: Cirkusrevyen 2016. Instruktion: Lisbet Dahl. Scenografi: Niels Secher

Hvor: Bakken, torsdag