Anden er landet

»Anden paa coke?«Anders Matthesen er i en liga for sig selv - flere niveauer over alle kolleger i dansk stand-up.

Anders Matthesen beviser med sin suveræne ny meta-forestilling, »Anden paa Coke?«, at han er i en liga helt for sig selv. Foto: Per Arnesen / FBI Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Peter Pan bliver aldrig den samme igen. Specielt ikke efter han har pillet vingerne af Klokkeblomst og givet hende en tur med sin »daggert«, mens han synger »tænk på det bedste du ved«.

Det gør Snehvide og De Otte Små Dværge (ja, otte!) heller ikke. Otte fordi den ottende og ret ukendte dværg Psyko starter en gruppevoldtægt af den blegnæbede prinsesse.

Stand-up komikeren Anders Matthesen er ikke for børn. Første del af hans nye show handler faktisk om, hvor meget han afskyr børn, hvorefter han stopper op og erkender, at han bare gentager sig selv og sine gamle successer. Tæppet går og åbenbarer en scenografi af hans lejlighed, hvor han den næste hektiske halvanden time brainstormer på et nyt show, mens han snakker i mobil med sin mor, renser akvarium eller sjatpisser på sine bukser. Med tiltagende paranoia og hele tiden med slet skjulte referencer til titlen »Anden på coke?«.

I hjørnet står en lille kuffert, hvis indhold han kæmper en konstant indre kamp for at forsage. En MacGuffin, som rummer en hemmelighed, der ikke skal afsløres, for her går »Anden« for alvor ind og spiller bold op ad sin status og sit image.

Matthesen beviser med sin suveræne ny meta-forestilling, at han er i en liga helt for sig selv. Flere niveauer over alle kolleger i dansk stand-up, som ellers efterhånden har spredt talenterne ud over en masse andre genrer som f.eks. Hvam/Christensens vellykkede sit-com »Klovn«. Han kan alt - skrive, synge, spille skuespil og rive pointer af med en knivskarp timing. Og han har derfor opnået rockstjerne status - en fyldt Falconer-sal klappede og brølede, allerede inden lyset blev dæmpet.

Gud og stjernefrugt
På 100 minutter ryger publikum igennem en tour de force af slapstick med at lukke et strygebræt, et forkrampet forsøg på at lave sjov med en kasse frugt og grønt fra Aarstiderne (avokado - sådan ville det se ud, hvis et egetræ havde testikler. Og stjernefrugt - smager af røv, deraf navnet), og en bidende ond parodi på såkaldt »respektfuld satire« i krydsfeltet mellem ufarlig Linie 3 og øllet Poul Erik Krogen: »Hvad syr man ud af nervøs velour? Bangebukser (»hø hø«), og jeg bruger aldrig McDonalds DriveIn. Jeg synes, det er penge ud ad vinduet.« I passager spiller Matthesen også Gud og forklarer Skabelsen: »Første dag skabte jeg mos - det beklager jeg. Jeg skulle lige i gang. På anden-dagen gik jeg i Tivoli ... det gør man jo.«

Det hele samles i et dramaturgisk forløb af instruktøren Nikolaj Cederholm, som dermed definitivt løfter den klassiske stand-up med mand-med-mikrofon-foran-tæppe op til at blive en decideret forestilling. Uden at »Anden« mister sin til tider hadefulde farlighed af den grund.

Showets bedste idé er en række fortrolige samtaler mellem Matthesen og hans akvariefisk, hvor et lille kamera i akvariet kaster hans indfald op på storskærm. Det inkluderer en grotte formet af læber og tungen som en angribende barracuda.

Hans sidste show »Tal for dig selv« var fremragende. Det nye er meget bedre.